Boligejere, der får samme kulør i ansigtet som det spirende græstæppe i haven, når de ser bidragssatsen på boliglånet vokse og vokse, får nu lidt mere indsigt i, hvor alle pengene er blevet af.
Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) havde en stak nye tal med under armen, da han blev grillet i dagens samråd på Christiansborg.
Her er ministeriets regnestykke, der ser på perioden 2008 til 2014:
Indtægterne:
* Indtægterne fra bidrag er vokset drastisk og løber samlet op i 101 mia. kr.
* Derudover har realkreditten forrentet kapitalen, så den samlede nettoindtjening er 126 mia kr.
Udgifterne:
* Nedskrivninger på udlån til kriseramte danskere og virksomheder løber op i 25 mia. kr.
* Løn, blyanter og alle de andre administrationsudgifter i realkreditten har kostet 39,5 mia. kr.
* 12 mia. kr. er gået til gebyrer i banker for at formidle lån
* Der er betalt selskabsskatter for 12 mia. kr.
Bundlinjen:
Den opmærksomme læser kan hurtigt regne sig frem til, at der er 37,5 mia. kr. tilbage i posen. Ifølge ministeriets tal er der dog kun 35,5 mia. kr. til overs.
De 35,5 mia. kr. er brugt til at polstre pengekassen til de kraftigt stigende kapitalkrav, som politikerne har udstukket under krisen.
"En kapitaludvidelse på 35,5 mia. kr. er naturligvis et stort beløb, men beløbet bør sættes i forhold til, at det samlede udlånsomfang er i perioden vokset med 640 mia. kr., så det sidste år udgjorde 2636 mia. kr.," siger Henrik Sass Larsen.
Status quo koster 6 til 13 mia
Han tilføjer, at Nykredit har beregnet, at hvis de skal køre videre med uændret aktivitetsniveau, så er der behov for ekstra 6 til 13 mia. kr. i pengekassen.
Kapitalkravene for realkreditten stiger gradvist frem mod 2019 efter en lavine af ny lovgivning med så eksotiske navne som SIFI, CRD IV og CRR, modcyklisk kapitalbuffer og gældsbuffer.
Realkreditten skal også betale penge til en afviklingsfond, der skal håndtere nye kriser i danske kreditinstitutter - og det kommer til at koste yderligere 3,3 mia. kr. over de næste ti år.
Selvvalgt buffer
Realkreditten vil også stikke penge til side i en selvvalgt buffer, der skal sikre god afstand til mindstekravene.
Det gør de dels for at få gode ratings af de store ratinggiganter som S&P og Moody's, for de ratings bestemmer, hvor billigt institutterne - og dermed boligejerne - kan låne penge. Og dels fordi det så giver mulighed for at vokse, for nye udlån kræver højere kapital til at matche den ekstra risiko.
Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) havde en stak nye tal med under armen, da han blev grillet i dagens samråd på Christiansborg.
Her er ministeriets regnestykke, der ser på perioden 2008 til 2014:
Indtægterne:
* Indtægterne fra bidrag er vokset drastisk og løber samlet op i 101 mia. kr.
* Derudover har realkreditten forrentet kapitalen, så den samlede nettoindtjening er 126 mia kr.
Udgifterne:
* Nedskrivninger på udlån til kriseramte danskere og virksomheder løber op i 25 mia. kr.
* Løn, blyanter og alle de andre administrationsudgifter i realkreditten har kostet 39,5 mia. kr.
* 12 mia. kr. er gået til gebyrer i banker for at formidle lån
* Der er betalt selskabsskatter for 12 mia. kr.
Bundlinjen:
Den opmærksomme læser kan hurtigt regne sig frem til, at der er 37,5 mia. kr. tilbage i posen. Ifølge ministeriets tal er der dog kun 35,5 mia. kr. til overs.
De 35,5 mia. kr. er brugt til at polstre pengekassen til de kraftigt stigende kapitalkrav, som politikerne har udstukket under krisen.
"En kapitaludvidelse på 35,5 mia. kr. er naturligvis et stort beløb, men beløbet bør sættes i forhold til, at det samlede udlånsomfang er i perioden vokset med 640 mia. kr., så det sidste år udgjorde 2636 mia. kr.," siger Henrik Sass Larsen.
Status quo koster 6 til 13 mia
Han tilføjer, at Nykredit har beregnet, at hvis de skal køre videre med uændret aktivitetsniveau, så er der behov for ekstra 6 til 13 mia. kr. i pengekassen.
Kapitalkravene for realkreditten stiger gradvist frem mod 2019 efter en lavine af ny lovgivning med så eksotiske navne som SIFI, CRD IV og CRR, modcyklisk kapitalbuffer og gældsbuffer.
Realkreditten skal også betale penge til en afviklingsfond, der skal håndtere nye kriser i danske kreditinstitutter - og det kommer til at koste yderligere 3,3 mia. kr. over de næste ti år.
Selvvalgt buffer
Realkreditten vil også stikke penge til side i en selvvalgt buffer, der skal sikre god afstand til mindstekravene.
Det gør de dels for at få gode ratings af de store ratinggiganter som S&P og Moody's, for de ratings bestemmer, hvor billigt institutterne - og dermed boligejerne - kan låne penge. Og dels fordi det så giver mulighed for at vokse, for nye udlån kræver højere kapital til at matche den ekstra risiko.
