Nykredit har spurgt danske boligejere om bidragssatser, og under 10 pct. siger, at realkreditbranchen har været gode til at forklare stigningerne.
Det slår koncernchef Michael Rasmussen fast i et indlæg i Børsen i dag.
”Det er åbenlyst ikke godt nok. Jeg skal være den første til at beklage, at vi ikke har løftet den opgave,” skriver han.
”Hæve os over dem”
Det første Rasmussen trækker frem er nye krav til polstring.
”Satserne er imidlertid ikke kun steget for at leve op til de nye krav – de er også steget for at hæve os over dem. For vi vil ikke køre til kanten. Vi skal kunne agere i forhold til mål, der bevæger sig – regulering, konjunkturer og markedets luner kan ændre sig hurtigt,” skriver han.
I årsrapporten anslår Nykredit egenkapitalbehovet frem mod 2019 til 70-80 mia. kr., inklusive en vækst- og regelbuffer.
I sit indlæg vurderer Michael Rasmussen, at de i 2019 skal have en egenkapital på 75 mia. kr.
”Det er helt afgørende for os, at der til enhver tid er stor tillid til, at Nykredit er robust. Det betyder nemlig, at danske og internationale investorer ser vores obligationer som en meget sikker investering,” skriver selskabet i en melding på hjemmesiden.
Michael Rasmussen fremholder, at der arbejdes med de interne omkostningerne.
”Vi har i 2013-2014 besluttet sparetiltag på 400 mio. kr., nedlagt 300 stillinger, og vores omkostningsprocent falder fortsat,” skriver han.
Angrer opkøb
Ledelsen indrømmer samtidigt et par dårlige investeringer og råd under en ”spørgsmål og svar”-spalte.
”I Nykredit må vi erkende, at vi i 00’erne har foretaget nogle dispositioner, som vi – med den viden, vi har i dag – ville gøre om, hvis vi kunne. Det drejer sig om købet af Forstædernes Bank i 2008 og de swap-aftaler, som Nykredit indgik med andelsboligforeninger i årene op til krisen. De to dispositioner har dog ikke påvirket udviklingen i bidragssatserne,” hedder det.
I 2009 valgte Nykredit at tage nedskrivninger på bankudlån i Forstædernes Bank med 4845 mio. kr.
Det slår koncernchef Michael Rasmussen fast i et indlæg i Børsen i dag.
”Det er åbenlyst ikke godt nok. Jeg skal være den første til at beklage, at vi ikke har løftet den opgave,” skriver han.
”Hæve os over dem”
Det første Rasmussen trækker frem er nye krav til polstring.
”Satserne er imidlertid ikke kun steget for at leve op til de nye krav – de er også steget for at hæve os over dem. For vi vil ikke køre til kanten. Vi skal kunne agere i forhold til mål, der bevæger sig – regulering, konjunkturer og markedets luner kan ændre sig hurtigt,” skriver han.
I årsrapporten anslår Nykredit egenkapitalbehovet frem mod 2019 til 70-80 mia. kr., inklusive en vækst- og regelbuffer.
I sit indlæg vurderer Michael Rasmussen, at de i 2019 skal have en egenkapital på 75 mia. kr.
”Det er helt afgørende for os, at der til enhver tid er stor tillid til, at Nykredit er robust. Det betyder nemlig, at danske og internationale investorer ser vores obligationer som en meget sikker investering,” skriver selskabet i en melding på hjemmesiden.
Michael Rasmussen fremholder, at der arbejdes med de interne omkostningerne.
”Vi har i 2013-2014 besluttet sparetiltag på 400 mio. kr., nedlagt 300 stillinger, og vores omkostningsprocent falder fortsat,” skriver han.
Angrer opkøb
Ledelsen indrømmer samtidigt et par dårlige investeringer og råd under en ”spørgsmål og svar”-spalte.
”I Nykredit må vi erkende, at vi i 00’erne har foretaget nogle dispositioner, som vi – med den viden, vi har i dag – ville gøre om, hvis vi kunne. Det drejer sig om købet af Forstædernes Bank i 2008 og de swap-aftaler, som Nykredit indgik med andelsboligforeninger i årene op til krisen. De to dispositioner har dog ikke påvirket udviklingen i bidragssatserne,” hedder det.
I 2009 valgte Nykredit at tage nedskrivninger på bankudlån i Forstædernes Bank med 4845 mio. kr.
