Afdragsfrie lån har mange fine egenskaber, men også to grimme, der gør det oplagt at se på, om reglerne skal ændres: Nemlig øget kreditrisiko og øget likviditetsrisiko for realkreditinstitutterne.
Det er essensen i et nyt svar fra erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) i et svar til De Konservative.
"Afdragsfrie lån øger dog realkreditinstitutternes risici i form af en øget kreditrisiko og en øget likviditetsrisiko," skriver ministeren i sit svar til den konservative erhvervsordfører Brian Mikkelsen.
Belåningsgrad på grænsen
Sass argumenterer med, at kreditrisikoen er større på afdragsfrie lån end på lån med afdrag, fordi belåningsgraden ikke løbende falder - medmindre huspriserne stiger.
Hvis økonomien så får nye lussinger i den absolutte sværvægtsklasse, og boligpriserne falder, så stiger belåningsgraden.
"Det øger risikoen for tab i realkreditinstitutterne ved kraftige tilbageslag i økonomien, især hvis investorernes tillid til dansk økonomi forsvinder, og renterne derfor stiger markant samtidigt med, at ledigheden stiger. I dette scenarie vil risikoen for tab i realkreditinstitutterne være større, jo højere belåningsgraderne er," skriver Henrik Sass Larsen i sit svar.
Likviditetsfælde
Men samtidig gør han opmærksom på den likviditetsfælde ved de afdragsfrie lån, der stammer fra kravet om, at realkreditinstitutterne skal stille ekstra sikkerhed, når belåningsgraden på huslånet runder de 80 pct.
"Det sker fx ved, at realkreditinstituttet udsteder særskilte obligationer (junior covered bonds, red.) og placerer provenuet i statsobligationer, der kan ligge som sikkerhed. Kravet om, at institutterne skal stille supplerende sikkerhed, udgør potentielt en systemisk risiko," skriver ministeren i sit svar.
Forklaringen er, at hvis der opstår en situation med uro på de finansielle markeder og store dyk i boligpriserne, og realkreditinsitutterne ikke kan overholde kravene til supplerende sikkerhed, så mister obligationerne deres status som særligt dækkede obligationer (SDO).
Skader tillid
"Det vil skade tilliden til realkreditsystemet," konkluderer Henrik Sass Larsen.
Ministeren har flere gange taget tilløb til en ny regulering af de afdragsfrie lån, men der er ikke konkrete lovforslag i støbeskeen, og der er heller ikke den store vilje til at gribe ind overfor de afdragsfrie lån på Christiansborg.
Ministeren erkender da også i svaret, at der er masser af "velfærdsgevinster" i de afdragsfrie lån, der blev indført i 2003, og som nu udgør hele 56 pct. af de samlede udlån til huse, lejligheder og sommerhuse.
Blandt andet giver de mulighed for at udjævne forbrug over et livsforløb.
"Med obligatoriske pensionsordninger er husholdningers behov for at spare op i egen bolig desuden stærkt reduceret. Derudover giver afdragsfrihed på realkreditlånet mulighed for at nedbringe anden og dyrere gæld hurtigere end ellers. Det vil typisk være relevant for førstegangskøbere uden større formue," skriver Henrik Sass Larsen i sit svar.
Det er essensen i et nyt svar fra erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) i et svar til De Konservative.
"Afdragsfrie lån øger dog realkreditinstitutternes risici i form af en øget kreditrisiko og en øget likviditetsrisiko," skriver ministeren i sit svar til den konservative erhvervsordfører Brian Mikkelsen.
Belåningsgrad på grænsen
Sass argumenterer med, at kreditrisikoen er større på afdragsfrie lån end på lån med afdrag, fordi belåningsgraden ikke løbende falder - medmindre huspriserne stiger.
Hvis økonomien så får nye lussinger i den absolutte sværvægtsklasse, og boligpriserne falder, så stiger belåningsgraden.
"Det øger risikoen for tab i realkreditinstitutterne ved kraftige tilbageslag i økonomien, især hvis investorernes tillid til dansk økonomi forsvinder, og renterne derfor stiger markant samtidigt med, at ledigheden stiger. I dette scenarie vil risikoen for tab i realkreditinstitutterne være større, jo højere belåningsgraderne er," skriver Henrik Sass Larsen i sit svar.
Likviditetsfælde
Men samtidig gør han opmærksom på den likviditetsfælde ved de afdragsfrie lån, der stammer fra kravet om, at realkreditinstitutterne skal stille ekstra sikkerhed, når belåningsgraden på huslånet runder de 80 pct.
"Det sker fx ved, at realkreditinstituttet udsteder særskilte obligationer (junior covered bonds, red.) og placerer provenuet i statsobligationer, der kan ligge som sikkerhed. Kravet om, at institutterne skal stille supplerende sikkerhed, udgør potentielt en systemisk risiko," skriver ministeren i sit svar.
Forklaringen er, at hvis der opstår en situation med uro på de finansielle markeder og store dyk i boligpriserne, og realkreditinsitutterne ikke kan overholde kravene til supplerende sikkerhed, så mister obligationerne deres status som særligt dækkede obligationer (SDO).
Skader tillid
"Det vil skade tilliden til realkreditsystemet," konkluderer Henrik Sass Larsen.
Ministeren har flere gange taget tilløb til en ny regulering af de afdragsfrie lån, men der er ikke konkrete lovforslag i støbeskeen, og der er heller ikke den store vilje til at gribe ind overfor de afdragsfrie lån på Christiansborg.
Ministeren erkender da også i svaret, at der er masser af "velfærdsgevinster" i de afdragsfrie lån, der blev indført i 2003, og som nu udgør hele 56 pct. af de samlede udlån til huse, lejligheder og sommerhuse.
Blandt andet giver de mulighed for at udjævne forbrug over et livsforløb.
"Med obligatoriske pensionsordninger er husholdningers behov for at spare op i egen bolig desuden stærkt reduceret. Derudover giver afdragsfrihed på realkreditlånet mulighed for at nedbringe anden og dyrere gæld hurtigere end ellers. Det vil typisk være relevant for førstegangskøbere uden større formue," skriver Henrik Sass Larsen i sit svar.
