Hård konkurrence i banksektoren. Lave renter, der kan øge risikotagning i jagten på afkast. Og stærkt stigende boligpriser i København og udbredt brug af afdragsfri lån.
Men ingen tegn på, at noget er på vej ud af kontrol.
Sådan lyder meldingen fra regeringens krise-vagthunde, Det Systemiske Risikoråd, der netop har afsluttet deres seneste møde.
"De finansielle forhold vurderes at være stort set uændrede siden rådets møde i marts," lyder det i en pressemeddelelse fra rådet.
Rohde for bordenden
Nationalbankens direktør Lars Rohde sidder for bordenden i rådet, der har ni andre medlemmer, blandt andre Finanstilsynets direktør Ulrik Nødgaard og tidligere overvismand Torben M. Andersen.
Vagthunden konkluderer, at der er tegn på hård konkurrence blandt bankerne på udlån og lidt løsere kreditvilkår. Og at der internationalt er tegn på, at den finansielle sektor leder efter nye veje til afkast, fordi renten er historisk lav.
Men der er ikke i den danske finansielle sektor "aktuelt opbygget systemiske risici som følge af søgen efter afkast," skriver rådet.
Ingen alarmblink på boligmarkedet
Heller ikke på boligmarkedet er der grund til at tænde advarselslamper.
Risikorådet er ganske vist er meget opmærksom på, at boligpriserne i København er eksploderet, men "situationen anses for ikke at have systemiske implikationer på nuværende tidspunkt," lyder konklusionen.
Rådet har dog tænkt sig at følge situationen, fordi lange perioder med lave renter kan vænne folk til at tage risici, så der er større risici for tab, når renterne engang stiger.
"Rådet besluttede at analysere implikationerne, såfremt renterne forbliver historisk lave i en længere periode, og at følge udviklingen på boligmarkedet nøje," skriver Det Systemiske Risikoråd.
Vil se mere på afdragsfrie lån
Der blev også drøftet afdragsfri lån, hvor især rådets formand Lars Rohde har en holdning til, at der bør indføres afdrag på den yderste del af boliglånene. Men der var ingen stærke konklusioner fra mødet.
Rådet konstaterede, at muligheden for afdragsfrihed giver danskerne fordele i form af øget fleksibilitet. Og at der er "relativt lave nedskrivninger og tab i det danske realkreditsystem i en årrække, hvilket er afspejlet i institutternes kapitalniveau".
Men også, at "afdrag på den yderste del af realkreditlån med høje belåningsgrader kan mindske institutternes kreditrisiko over tid" og være med til at værne om tilliden til de danske realkreditobligationer på markedet.
Rådet vil undersøge de afdragsfrie lån yderligere.
Men ingen tegn på, at noget er på vej ud af kontrol.
Sådan lyder meldingen fra regeringens krise-vagthunde, Det Systemiske Risikoråd, der netop har afsluttet deres seneste møde.
"De finansielle forhold vurderes at være stort set uændrede siden rådets møde i marts," lyder det i en pressemeddelelse fra rådet.
Rohde for bordenden
Nationalbankens direktør Lars Rohde sidder for bordenden i rådet, der har ni andre medlemmer, blandt andre Finanstilsynets direktør Ulrik Nødgaard og tidligere overvismand Torben M. Andersen.
Vagthunden konkluderer, at der er tegn på hård konkurrence blandt bankerne på udlån og lidt løsere kreditvilkår. Og at der internationalt er tegn på, at den finansielle sektor leder efter nye veje til afkast, fordi renten er historisk lav.
Men der er ikke i den danske finansielle sektor "aktuelt opbygget systemiske risici som følge af søgen efter afkast," skriver rådet.
Ingen alarmblink på boligmarkedet
Heller ikke på boligmarkedet er der grund til at tænde advarselslamper.
Risikorådet er ganske vist er meget opmærksom på, at boligpriserne i København er eksploderet, men "situationen anses for ikke at have systemiske implikationer på nuværende tidspunkt," lyder konklusionen.
Rådet har dog tænkt sig at følge situationen, fordi lange perioder med lave renter kan vænne folk til at tage risici, så der er større risici for tab, når renterne engang stiger.
"Rådet besluttede at analysere implikationerne, såfremt renterne forbliver historisk lave i en længere periode, og at følge udviklingen på boligmarkedet nøje," skriver Det Systemiske Risikoråd.
Vil se mere på afdragsfrie lån
Der blev også drøftet afdragsfri lån, hvor især rådets formand Lars Rohde har en holdning til, at der bør indføres afdrag på den yderste del af boliglånene. Men der var ingen stærke konklusioner fra mødet.
Rådet konstaterede, at muligheden for afdragsfrihed giver danskerne fordele i form af øget fleksibilitet. Og at der er "relativt lave nedskrivninger og tab i det danske realkreditsystem i en årrække, hvilket er afspejlet i institutternes kapitalniveau".
Men også, at "afdrag på den yderste del af realkreditlån med høje belåningsgrader kan mindske institutternes kreditrisiko over tid" og være med til at værne om tilliden til de danske realkreditobligationer på markedet.
Rådet vil undersøge de afdragsfrie lån yderligere.
