Forestil dig, at hver sag fylder ét A4-ark. Læg dem så i en række efter hinanden. Og du vil kunne gå på en papirsti hele vejen fra København til Roskilde.
“Flere ansøgninger og et højt kontroltryk gør, at bunken er vokset
Morten Bødskov (S), skatteminister
Så voldsom er den sagsbunke, der nu har hobet sig op i Skattestyrelsen i kølvandet på udbytteskandalen i 2015, hvor formodet svindel fra Sanjay Shah og andre udenlandske finansfolk drænede statskassen for 12,7 mia. kr.
Men én ting er svindel, en anden ting er alle de helt legitime krav, som udenlandske aktieinvestorer har på at få penge retur, når de har modtaget aktieudbytte og betalt for meget i indeholdt udbytteskat i Danmark.
I stedet for de danske 27 pct. kan investorernes skattesats være lavere eller ligefrem nul efter de danske dobbeltbeskatningsaftaler med andre lande, og derfor anmoder investorer om at få den for meget betalte skat retur.
Men en kombination af ekstra kontrol i de danske skattemyndigheder, der vil sikre sig imod nye svindelsager, og en kraftig stigning i de årlige refusionssager betyder, at sagspuklen i Skattestyrelsen eksploderer.
mia. kr. Så mange penge har investorer søgt om at få retur fra Skattestyrelsen
Hvor der sidste år var 62.000 uafsluttede sager på bordet, er tallet nu steget til 85.000 sager ultimo marts – eller en stigning på 37 pct. Sagerne repræsenterer samlede skattekrav for hele 8,8 mia. kr.
“Det er klart, at det ikke er tilfredsstillende, selv om området er blevet væsentligt opprioriteret. Husk på, at kun fem årsværk blev brugt på det her, da den formodede svindel med udbytteskat mod Danmark blev opdaget. I dag er der over 100 årsværk,” siger skatteminister Morten Bødskov (S).
Han understreger, at Skattestyrelsen faktisk behandler flere sager end ventet.
“Men flere ansøgninger og et højt kontroltryk gør, at bunken er vokset. Jeg kommer derfor også til at drøfte med Folketingets partier, hvordan vi løser denne her udfordring,” siger Morten Bødskov.
I 2016, året efter den formodede svindel blev opdaget og skatterefusionerne sat i stå, modtog Skattestyrelsen 10.700 refusionssager. I 2020 var det tal vokset til det tredobbelte med 29.100 krav på ét år.
“Det fører alt andet lige til færre udenlandske investeringer i Danmark end ellers og dermed alt andet lige højere kapitalomkostninger for danske virksomheder
Jacob Bræstrup, skattepolitisk chef, DI
Og selv om Skattestyrelsen afslutter flere sager – i 2016 satte man punktum i 800 sager, mens tallet var vokset til 5200 sidste år – så er det slet ikke nok til at forhindre sagsbunkerne i at vokse dramatisk.
Jacob Bræstrup, skattepolitisk chef i DI, har forståelse for skatteministerens udfordring. Men i sidste ende vil lange ekspeditionstider skade udenlandske investeringer i danske virksomheder og dermed også aktiekurser og finansieringsomkostninger, vurderer han.
“Der er ingen tvivl om, at den lange sagsbehandlingstid på refusionen af for meget betalt udbytteskat lægger sig som en ekstra omkostning til de direkte omkostninger forbundet med at investere i Danmark,” siger Jacob Bræstrup.
Han fortsætter:
“Det fører alt andet lige til færre udenlandske investeringer i Danmark end ellers og dermed alt andet lige højere kapitalomkostninger for danske virksomheder, lavere produktivitet og deraf følgende velstandstab.”
Præcis derfor haster det også med at få de nye regler om udbytteskat på plads, vurderer Birgitte Søgaard Holm, direktør for Investering og Opsparing i Finans Danmark.
“De nye regler har netop til formål at nedbringe antallet af refusionsanmodninger ved at tilbageholde den rette, endelige udbytteskat,” siger Birgitte Søgaard Holm.
Knas med it-systemer har gjort, at der endnu ikke er fremsat noget lovforslag.
