ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

DI: Knas med udbytteskatten er et problem i hele EU - ikke kun i Danmark

Skatteministeren vil nedbringe en kraftigt stigende bunke på 85.000 sager om skatterefusion efter udbytteskandalen

Arkivfoto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Det er ikke bare Danmark, der har lange ekspeditionstider, når det gælder refusion af udbytteskat tværs over grænser. Sådan er det faktisk i store dele af EU.

Det er desværre langt fra enestående,at det er besværligt og omkostningsfuldt

Jacob Bræstrup, skattepolitisk chef, DI

Sådan lyder meldingen fra DI, efter at nye tal har vist en eksplosion i antallet af uafsluttede sager i Skattestyrelsen. Efter en stigning på 37 pct. på ét år ligger der nu 85.000 sager på bordet.

“Det er desværre langt fra enestående, at det er besværligt og omkostningsfuldt at få refunderet udbytteskatten ved grænseoverskridende investeringer i EU,” siger Jacob Bræstrup, skattepolitisk chef i DI.

Han fortsætter:

“EU-Kommissionen har flere gange kommenteret og analyseret, hvordan den bøvlede proces forbundet med refusion af udbytteskat er med til at fragmentere kapitalmarkederne og spænder ben for skabelsen af et fælles EU-kapitalmarked.”

Jacob Bræstrup understreger, at DI arbejder på EU-niveau for, at landene bliver enige om helt at droppe kildeskatten på udbytter inden for EU-området. På den måde kommer beskatningsretten til at ligge 100 pct. i det land, hvor aktieinvestor bor, i stedet for at beskatningen er delt mellem to lande.

37

pct. Så meget er Skattestyrelsens sagsbunke steget på ét åri refusion af udbytteskat

For Danmark ville det betyde, at vi ikke længere skal opkræve udbytteskat på udbytter, der går til investorer i andre EU-lande. Men til gengæld slipper vi så også for at give nedslag i skatten til danskere, der får udbytter fra andre lande, hvor det allerede er beskattet.

“Det er sådan det allerede foregår i dag med udbytter fra datter- til moderselskaber, så der er ikke noget ukendt ved det,” siger Jacob Bræstrup.

Han tilføjer:

“Det vil spare europæiske skatteydere og lande for alt det bøvl, der i dag er forbundet med at opkræve, refundere og modregne. Og så er der jo flere ressourcer til at fokusere på kontrollen af de udbytter, der ryger ud af EU,” siger DI's skattepolitiske chef.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis