Bøvl, ballade og beskyldninger om at kunder er blevet snydt for millionbeløb, har præget pensionsselskabernes stræben efter at få afhændet de gammeldags pensionsprodukter med indbygget garanti.
Men i morgen behandler Folketinget for første gang et helt nyt lovforslag fremsat af Erhvervs- og Vækstminister, Henrik Sass Larsen (S), der har til formål at gøre det krystalklart, hvordan processen skal køre. Bliver loven vedtaget træder den i kraft pr. 1. april i år.
Lovforslaget er lavet efter det kom frem at, der kan være store forskelle på, hvor meget en pensionskunde bliver tilbudt fra den kollektive buffer som kompensation for at opgive garantierne.
Fælleskassens formål forsvinder
Bufferen har kunderne selv været med til at opbygge gennem årene. Tanken med den kollektive opsparing er at skabe et sikkerhedsnet, så garantierne til altid vil kunne opfyldes. Når garantierne droppes, forsvinder behovet for den kollektive fælleskasse.
Hvordan disse penge så skal fordeles, har været sagen kerne. Der findes nemlig to måder - en individuel og en kollektiv metode - som pensionsselskaberne indtil nu har kunnet benytte. Metoderne har imidlertid vist sig at give vidt forskellige resultater.
I et særligt grelt tilfælde som Finanstilsynet beregnede i en sag, der var tiltænkt mod Danica havde en kunde fået 1,9 mio. kr. mindre tilbudt af pensionsselskabet i omvalgsbonus, fordi selskabet brugte den kollektive frem for den individuelle metode.
Kræver ekstra dokumentation
Finanstilsynets øverste organ - Det Finansielle Råd - afviste dog sagen mod Danica, men efterfølgende har Forbrugerombudsmanden på egen hånd taget sagen op. Hvordan den ender er endnu uvist, men indtil det er afgjort må pensionsselskaberne forholde sig til, at I hvert fald Henrik Sass Larsen, anser den individuelle metode for at være mest rigtig.
Lovforslaget fastslår nemlig, at pensionsselskaberne uden forbehold må bruge den individuelle metode, mens den gennemsnitlige metode kræver ekstra dokumentation.
Ifølge lovforslaget skal kunderne tilbydes, at værdien af deres nuværende garantiordning føres med over ved et såkaldt omvalg.
"Det medfører, at forsikringsselskaberne som udgangspunkt skal anvende beregningsmetoder, der indebærer en beregning af værdien af et gennemsnitsrenteprodukt enten baseret på en individuel beregning med udgangspunkt i regnskabsprincipperne eller baseret på en gennemsnitlig beregning, hvis forsikringsselskabet på forhånd kan dokumentere, at der ikke sker omfordeling mellem forsikringstagerne," hedder det i lovforslaget.
Se hele lovforslagether. Punktet om omvalg står i afsnit 2.12
Men i morgen behandler Folketinget for første gang et helt nyt lovforslag fremsat af Erhvervs- og Vækstminister, Henrik Sass Larsen (S), der har til formål at gøre det krystalklart, hvordan processen skal køre. Bliver loven vedtaget træder den i kraft pr. 1. april i år.
Lovforslaget er lavet efter det kom frem at, der kan være store forskelle på, hvor meget en pensionskunde bliver tilbudt fra den kollektive buffer som kompensation for at opgive garantierne.
Fælleskassens formål forsvinder
Bufferen har kunderne selv været med til at opbygge gennem årene. Tanken med den kollektive opsparing er at skabe et sikkerhedsnet, så garantierne til altid vil kunne opfyldes. Når garantierne droppes, forsvinder behovet for den kollektive fælleskasse.
Hvordan disse penge så skal fordeles, har været sagen kerne. Der findes nemlig to måder - en individuel og en kollektiv metode - som pensionsselskaberne indtil nu har kunnet benytte. Metoderne har imidlertid vist sig at give vidt forskellige resultater.
I et særligt grelt tilfælde som Finanstilsynet beregnede i en sag, der var tiltænkt mod Danica havde en kunde fået 1,9 mio. kr. mindre tilbudt af pensionsselskabet i omvalgsbonus, fordi selskabet brugte den kollektive frem for den individuelle metode.
Kræver ekstra dokumentation
Finanstilsynets øverste organ - Det Finansielle Råd - afviste dog sagen mod Danica, men efterfølgende har Forbrugerombudsmanden på egen hånd taget sagen op. Hvordan den ender er endnu uvist, men indtil det er afgjort må pensionsselskaberne forholde sig til, at I hvert fald Henrik Sass Larsen, anser den individuelle metode for at være mest rigtig.
Lovforslaget fastslår nemlig, at pensionsselskaberne uden forbehold må bruge den individuelle metode, mens den gennemsnitlige metode kræver ekstra dokumentation.
Ifølge lovforslaget skal kunderne tilbydes, at værdien af deres nuværende garantiordning føres med over ved et såkaldt omvalg.
"Det medfører, at forsikringsselskaberne som udgangspunkt skal anvende beregningsmetoder, der indebærer en beregning af værdien af et gennemsnitsrenteprodukt enten baseret på en individuel beregning med udgangspunkt i regnskabsprincipperne eller baseret på en gennemsnitlig beregning, hvis forsikringsselskabet på forhånd kan dokumentere, at der ikke sker omfordeling mellem forsikringstagerne," hedder det i lovforslaget.
Se hele lovforslagether. Punktet om omvalg står i afsnit 2.12
