ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

S: Fornuftigt at sprede viden om kreditbanditter

Socialdemokraterne er klar til at se nærmere på Rangvid-udvalgets forslag om at lade Finanstilsynet dele sin viden om kreditbanditter med de risikoramte banker.

Det understreger partiets erhvervsordfører Benny Engelbrecht overfor Børsen Finans.

"Jeg har ingen principiel politisk modstand mod, at Finanstilsynet kan gøre det. Tværtimod synes jeg, at det lyder fornuftigt. Der kan være nogle juridiske problemstillinger, der skal afklares, men det lyder som en god ide," siger Benny Engelbrecht til Børsen Finans.

17 personer med tab for 16 mia

Meldingen kommer efter, at Rangvid-udvalget, der fremlagde sin rapport i går, kortlagde, at bare 17 personer, hvoraf flere siden er idømt fængselsstraffe, havde lån for 21 mia. kr. - og bankerne tabte de 16 mia. kr. af dem.

Finans
Rangvid: Finanstilsyn skal afsløre kreditbanditter
Flere af dem er gengangere blandt de krakkede banker, og Finanstilsynet har derfor fået oprettet et kreditregister, hvor pengeinstitutterne i nu halvandet år har skullet indberette personer med store udlån.

Men problemet er, at selv om Finanstilsynet finder nogle ugler i mosen, må de efter loven ikke dele den viden med de banker, der konkret har penge i klemme.

Det vil Rangvid-udvalget have lavet om på, og Engelbrecht er positiv.

Lyder logisk

"Det lyder logisk at tænke i den retning. Der skal selvfølgelig være en række firewalls og andre begrænsninger, når man anvender data på den måde. Men den personkreds, vi taler om, fik ikke bare helt vilde lån i én bank, men i flere banker. Der var et multiplikatorproblem, fordi de shoppede rundt," siger Benny Engelbrecht.

Ifølge bogen "Andre folks penge" fik Danske Bank oplysninger om vilde ejendomsbytter og pantebrevsspiraler i 2007, fordi en kvik kreditmedarbejder i BG Bank havde fundet nogle sammenhænge.

Blacklistet

På den baggrund blacklistede Danske Bank de personer fra lånebøgerne, men gav aldrig noget hint til hverken andre banker eller Finanstilsynet.

Nogle af de personer er netop blandt de 17, der har medført enorme tab og bankkrak i andre, mindre banker.

Torsten Schack Pedersen, vikarierende erhvervsordfører i Venstre, er klar til at se på området, men vil ikke love noget endnu.

Klar til at drøfte

"Vi sidder og kigger dem grundigt igennem. Meget af det her er forligsbelagt. Jeg forventer, at forligskredsen bliver indkaldt, og så må vi drøfte initiativerne. Og så vil vi være klar med en mere håndfast melding på, hvilke instrumenter, der skal i brug," siger Torsten Schack Pedersen.

Så I har ikke dannet jer en holdning til det konkrete med kreditregistret?

"Der ligger en række anbefalinger, og dem vil vi gerne tygge ordentligt igennem, før vi lægger os fast på, hvordan vi kommer videre. Vi skal sikre en effektiv finansiel regulering, men vi skal være sikre på, at vi tager de effektive instrumenter i brug," siger Torsten Schack Pedersen.

Sass venter med holdning


Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) ønsker ikke at udtale sig om de konkrete anbefalinger endnu.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis