Ejendomsmatadorer, der har trukket blodrøde spor i bankerne ved at shoppe rundt og låne milliarder, som siden er forduftet i den blå luft, skal være fortid.
Derfor står der - helt udenfor offentlighedens søgelys - en computer og blinker på Århusgade 110 i København, hvor Finanstilsynet holder til.
På computeren ligger et kreditregister, som alle danske banker er tvunget til at fodre med detaljerede oplysninger om deres største kunder - og det har de nu gjort i halvandet år.
Grønt lys til at dele viden
Men systemet er tandløst, vurderer Rangvid-udvalget, for Finanstilsynet må efter loven slet ikke dele de interessante opdagelser, de gør sig, med de banker, der har de risikable kreditbanditter i folden.
Det skal SRSF-regeringen ændre, mener finanskriseudvalget.
"Finanstilsynet kan med den eksisterende lovgivning generelt ikke dele sin viden med de relevante institutter, selv ikke i tilfælde, hvor der kan siges at være et beskyttelsesværdigt hensyn, eksempelvis øget videndeling mellem institutter med henblik på at undgå uhensigtsmæssigheder i forhold til skyldnere," skriver udvalget og fortsætter:
"Udvalget anbefaler, at der gennemføres en lovændring, der åbner op for, at Finanstilsynet får en øget mulighed for at udveksle dataoplysninger om store engagementer i dets kreditregister med institutterne. Sådan en mulighed for udvekling af kreditoplysninger fra kreditregistre findes i andre lande, f.eks. Tyskland."
17 personer tabte 16 mia
Forslaget kommer efter, at finanskriseudvalget i går dokumenterede, at en hård kerne på bare 17 personer har været med til at dødsdømme en række af de krakkede banker.
Gennem hele 1700 selskaber har de 17 personer lånt 21 mia. kr. i danske banker, især de mindre og mellemstore, der siden har tabt de 16 mia., fordi sikkerhederne var bygget på luft.
Derfor står der - helt udenfor offentlighedens søgelys - en computer og blinker på Århusgade 110 i København, hvor Finanstilsynet holder til.
På computeren ligger et kreditregister, som alle danske banker er tvunget til at fodre med detaljerede oplysninger om deres største kunder - og det har de nu gjort i halvandet år.
Grønt lys til at dele viden
Men systemet er tandløst, vurderer Rangvid-udvalget, for Finanstilsynet må efter loven slet ikke dele de interessante opdagelser, de gør sig, med de banker, der har de risikable kreditbanditter i folden.
Det skal SRSF-regeringen ændre, mener finanskriseudvalget.
"Finanstilsynet kan med den eksisterende lovgivning generelt ikke dele sin viden med de relevante institutter, selv ikke i tilfælde, hvor der kan siges at være et beskyttelsesværdigt hensyn, eksempelvis øget videndeling mellem institutter med henblik på at undgå uhensigtsmæssigheder i forhold til skyldnere," skriver udvalget og fortsætter:
"Udvalget anbefaler, at der gennemføres en lovændring, der åbner op for, at Finanstilsynet får en øget mulighed for at udveksle dataoplysninger om store engagementer i dets kreditregister med institutterne. Sådan en mulighed for udvekling af kreditoplysninger fra kreditregistre findes i andre lande, f.eks. Tyskland."
17 personer tabte 16 mia
Forslaget kommer efter, at finanskriseudvalget i går dokumenterede, at en hård kerne på bare 17 personer har været med til at dødsdømme en række af de krakkede banker.
Gennem hele 1700 selskaber har de 17 personer lånt 21 mia. kr. i danske banker, især de mindre og mellemstore, der siden har tabt de 16 mia., fordi sikkerhederne var bygget på luft.
