De synes selv, det er en temmelig gylden mulighed, de har fået hos den lille finansvirksomhed Bigefinancials. På årets Roskilde Festival står de for den kontantløse zone, der kan komme til at danne præcedens fremover.
Mere end 130.000 mennesker, der i gennemsnit bruger 4700 kr. hver på en uges tid, betyder rigtig mange kontanter i omløb på Roskilde Festival.
Det er en tung opgave at løfte både logistisk og sikkerhedsmæssigt, og derfor er et helt område forsøgsmæssigt fuldstændig kontant og kortfrit i år.
I området Backstage Village kan man i år kun betale med et særligt armbånd, som man sætter penge ind på løbende enten via en app eller på standere rundt omkring på pladsen.
Første gang
Hos Bigefinancials, firmaet bag Bigewallet, der leverer den kontantløse løsning til Roskilde, er det første gang, at man får lov at teste ideen i så stor skala.
"Det der er fedt ved Roskilde er, at du har ekstremt mange mennesker samlet på et sted," siger Michael Kayser, der er partner og teknisk ansvarlig i Bigefinancials.
"Vi taler 35.000 mennesker i Backstage Village, som måske laver ti køb om dagen. For at nå det samme antal transaktioner uden for festivalen, skal du op og have rigtig, rigtig mange kunder."
Mindre firma
Roskilde Festival åbner på den måde for, at Bigefinancials kan teste diverse fejl og mangler ved Bigewallet – men også en mulighed for at udbrede budskabet og forretningsideen.
"Det er fedt for os at se transaktionerne blive udført "live", så vi for eksempel kan se hvad svartiderne er, når der er så mange transaktioner på samme tid, og vi kan se, hvordan brugerne opfører sig," siger Michael Kayser, der skal stå i spidsen for omkring 15 ansatte og konsulenter og 100 frivillige på festivalen.
Store forventninger
Hos Roskildes ledelse har man høje forventninger til den kontantfrie zone.
"Det er en god ide på fire planer – det er ikke så logistisk tungt som kontanter, det er både mere stabilt og hurtigere end betalingskort. Derudover er det mere sikkert både for boder og enkeltpersoner ikke at have kontanter," siger Thomas Keller, der er Roskilde Festivals projektleder på den kontantfrie zone.
Den kontantfrie zone er baseret på Near Field Communication (NFC), der er en trådløs overførselsteknologi, som bl.a. er bygget ind i mange nyere smartphones. Men chippen kan altså også bygges ind i plastickort og festivalarmbånd.
Systemet fungerer sådan, at man opretter en konto, og overføre penge til den enten online, ved bankboder på festivalområdet eller på nogle tablets, der er sat op til formålet.

"For at nå det samme antal transaktioner uden for festivalen, skal du op og have rigtig, rigtig mange kunder."Michael Kayser, partner hos Bigefinancials.