De store banker, der måler risici med deres egne interne modeller, kan have sat deres risici kunstigt lavt - og dermed have en for lille stødpude til at tage i mod nye chok.
Den går ikke, så fremover skal bankerne også udregne risici efter den normale standardmetode, så alle kan se bankerne over skulderen.
Sådan lyder anbefalingen fra det finanskriseudvalg med professor Jesper Rangvid i spidsen, som i dag har afleveret sine anbefalinger til erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S).
Bekymret for sikkerhed
"Vi er bekymrede for den sikkerhed, hvormed man kan estimere risikovægtningsfunktionen. De store banker bør også offentliggøre, hvad resultatet ville være efter standardmetoden," siger Jesper Rangvid.
Det hele handler om, hvor meget kapital bankerne skal holde som buffer. Bankernes solvens er beregnet ud fra de samlede risikovægtede aktiver, men hvordan skal risikoen så opgøres?
De store banker har deres egne, hjemmebyggede risikomodeller, IRB, og nu har også Finanstilsynet fået færten af, at de hjemmebyggede modeller måske sætter risikoen for lavt. Og at institutterne kan have et incitament til at sætte risikoen så lavt som muligt for at holde så lidt kapital som muligt.
Opjusteret med 100 mia
I hvert fald har Finanstilsynet opjusteret Danske Banks risikovægtede aktiver med 100 mia. kr. i et spektakulært påbud lige før sommeren - efter at tilsynet havde sammenlignet med andre banker i samme liga.
Og det betyder, at Danske Bank direkte skal finde 8 mia. kr. i ekstra polstring i banken - og reelt foretage kapitalbindinger for det dobbelte.
Danske Bank har anket afgørelsen og mener, at Finanstilsynet simpelthen ikke forstår Danske Banks risikomodel godt nok - og at den hjemmebyggede model er meget mere præcis end en standardberegning.
Men nu udtrykker Jesper Rangvid-udvalget altså også bekymring for, at der bliver filet lidt på vægtene.
International bekymring
"Udvalget noterer sig, at der internationalt ligeledes er en stigende bekymring herfor. Denne bekymring knytter sig især til de risikovægte, som primært store institutter selv estimerer til brug for de såkaldte ”interne modeller” i forbindelse med beregningen af kravene til kapitaldækning," skriver udvalget i sin rapport.
Udvalget henviser til, at de risikovægtede aktivers andel af de samlede aktiver er blevet nedbragt fra 65 pct. til 30 pct. over de seneste par årtier.
Og at Basel-komitéen, der består af centralbankernes specialister på området, har peget på, at det kan være et noget misvisende fald.
Nedre grænse
Derudover mener Rangvid-udvalget også, at der skal fastsættes en nedre grænse for de risikovægte, der kan benyttes i interne modeller.
"Det kan ses som en differentieret form for leverage ratio, da det angiver minimumsrisikovægte, som alle institutter skal følge for de forskellige aktivtyper," skriver udvalget.
Den går ikke, så fremover skal bankerne også udregne risici efter den normale standardmetode, så alle kan se bankerne over skulderen.
Sådan lyder anbefalingen fra det finanskriseudvalg med professor Jesper Rangvid i spidsen, som i dag har afleveret sine anbefalinger til erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S).
Bekymret for sikkerhed
"Vi er bekymrede for den sikkerhed, hvormed man kan estimere risikovægtningsfunktionen. De store banker bør også offentliggøre, hvad resultatet ville være efter standardmetoden," siger Jesper Rangvid.
Det hele handler om, hvor meget kapital bankerne skal holde som buffer. Bankernes solvens er beregnet ud fra de samlede risikovægtede aktiver, men hvordan skal risikoen så opgøres?
De store banker har deres egne, hjemmebyggede risikomodeller, IRB, og nu har også Finanstilsynet fået færten af, at de hjemmebyggede modeller måske sætter risikoen for lavt. Og at institutterne kan have et incitament til at sætte risikoen så lavt som muligt for at holde så lidt kapital som muligt.
Opjusteret med 100 mia
I hvert fald har Finanstilsynet opjusteret Danske Banks risikovægtede aktiver med 100 mia. kr. i et spektakulært påbud lige før sommeren - efter at tilsynet havde sammenlignet med andre banker i samme liga.
Og det betyder, at Danske Bank direkte skal finde 8 mia. kr. i ekstra polstring i banken - og reelt foretage kapitalbindinger for det dobbelte.
Danske Bank har anket afgørelsen og mener, at Finanstilsynet simpelthen ikke forstår Danske Banks risikomodel godt nok - og at den hjemmebyggede model er meget mere præcis end en standardberegning.
Men nu udtrykker Jesper Rangvid-udvalget altså også bekymring for, at der bliver filet lidt på vægtene.
International bekymring
"Udvalget noterer sig, at der internationalt ligeledes er en stigende bekymring herfor. Denne bekymring knytter sig især til de risikovægte, som primært store institutter selv estimerer til brug for de såkaldte ”interne modeller” i forbindelse med beregningen af kravene til kapitaldækning," skriver udvalget i sin rapport.
Udvalget henviser til, at de risikovægtede aktivers andel af de samlede aktiver er blevet nedbragt fra 65 pct. til 30 pct. over de seneste par årtier.
Og at Basel-komitéen, der består af centralbankernes specialister på området, har peget på, at det kan være et noget misvisende fald.
Nedre grænse
Derudover mener Rangvid-udvalget også, at der skal fastsættes en nedre grænse for de risikovægte, der kan benyttes i interne modeller.
"Det kan ses som en differentieret form for leverage ratio, da det angiver minimumsrisikovægte, som alle institutter skal følge for de forskellige aktivtyper," skriver udvalget.
