Danske banker kan ende med at tage større risiko, når de låner penge ud, lyder advarslen fra Jesper Rangvid, professor i finansiering på CBS, efter et nyt sæt anbefalinger til global finansiel regulering blev præsenteret torsdag.
"Der et et problem i, at man fjerner incitamentet til, at bankerne holder øje med deres risiko. Hvis et lån bliver behandlet med samme risiko, uanset om det er risikabel eller ikke risikabelt, så er der større incitament til at tage større risiko, fordi det giver et bedre afkast. Det synes jeg er en ærgerlig konsekvens," siger Jesper Rangvid.
Den magtfulde Basel-komité offentliggjorde torsdag aften sine længe ventede anbefalinger til regulering af banker i hele verden. De indebærer en nedre grænse - et såkaldt kapitalgulv - for, hvor meget kapital bankerne skal holde til side, hver gang de låner penge ud.
De største banker og realkreditinstitutter har fået lov af myndighederne til selv at beregne risikoen på deres udlån og dermed, hvor store beløb der skal holdes på egenkapitalen for at kunne låne pengene ud.
Fordi der historisk har været meget lave tab på danske realkreditlån, har danske banker og realkreditinstitutter kunnet nøjes med at sætte langt mindre kapital til side, hver gang de låner penge ud.
Står til at mangle op til 83 mia. kr.
Men Basel-komitéen blev nervøse for, at nogle banker rundt omkring i verden regner sig frem til en for lav risiko og dermed snyder på vægtskålen. Så de ville have ens regler for alle.
Derfor har de lavet en nedre grænse for, hvor meget banken skal holde på kistebunden, uanset hvor sikkert banken selv vurderer lånet til at være.
Det betyder altså, at danske banker og realkreditinstitutter skal holde langt større beløb, selvom der historisk har været meget lave tab.
Grænsen er sat til 72,5 pct. med gradvis indfasning fra 2022 til 2027. Ifølge en umiddelbar vurdering fra en ekspertgruppe nedsat af Brian Mikkelsen betyder det, at bankerne står til at mangle mellem 72 og 83 mia. kr., når de nye regler er fuldt indfaset i 2027.
"Basalt set beder man bankerne holde omkring en tredjedel mere kapital. Det er jo rigtig meget," siger Jesper Rangvid.
"Der et et problem i, at man fjerner incitamentet til, at bankerne holder øje med deres risiko. Hvis et lån bliver behandlet med samme risiko, uanset om det er risikabel eller ikke risikabelt, så er der større incitament til at tage større risiko, fordi det giver et bedre afkast. Det synes jeg er en ærgerlig konsekvens," siger Jesper Rangvid.
Den magtfulde Basel-komité offentliggjorde torsdag aften sine længe ventede anbefalinger til regulering af banker i hele verden. De indebærer en nedre grænse - et såkaldt kapitalgulv - for, hvor meget kapital bankerne skal holde til side, hver gang de låner penge ud.
De største banker og realkreditinstitutter har fået lov af myndighederne til selv at beregne risikoen på deres udlån og dermed, hvor store beløb der skal holdes på egenkapitalen for at kunne låne pengene ud.
Fordi der historisk har været meget lave tab på danske realkreditlån, har danske banker og realkreditinstitutter kunnet nøjes med at sætte langt mindre kapital til side, hver gang de låner penge ud.
Står til at mangle op til 83 mia. kr.
Men Basel-komitéen blev nervøse for, at nogle banker rundt omkring i verden regner sig frem til en for lav risiko og dermed snyder på vægtskålen. Så de ville have ens regler for alle.
Derfor har de lavet en nedre grænse for, hvor meget banken skal holde på kistebunden, uanset hvor sikkert banken selv vurderer lånet til at være.
Det betyder altså, at danske banker og realkreditinstitutter skal holde langt større beløb, selvom der historisk har været meget lave tab.
Grænsen er sat til 72,5 pct. med gradvis indfasning fra 2022 til 2027. Ifølge en umiddelbar vurdering fra en ekspertgruppe nedsat af Brian Mikkelsen betyder det, at bankerne står til at mangle mellem 72 og 83 mia. kr., når de nye regler er fuldt indfaset i 2027.
"Basalt set beder man bankerne holde omkring en tredjedel mere kapital. Det er jo rigtig meget," siger Jesper Rangvid.
