Opdateret kl. 17.17 -Knapt et år forsinket og efter stor uenighed er den magtfulde Basel-komité nu blevet enige om, hvordan de nye krav til banker i hele verden bør være.
Det er meldingen fra ECB-chef Mario Draghi, der også er formand for Basel-komiteens styregruppe og den svenske centralbankchef Stefan Ingves, der er formand for Basel-komiteen.
"Dagens godkendelse af Basel III-reformerne repræsenterer en enorm milepæl, som vil gøre de kapitalmæssige rammebetingelser mere robuste og forbedre tilliden til banksystemerne," siger Mario Draghi i en pressemeddelelse og tilføjer:
"Reformpakken, der er godkendt af GHOS (Basel-komiteens styregruppe, red.) fuldender nu den globale reform af det regulatoriske rammearbejde, som begyndte i kølvandet på den finansielle krise."
Mangler milliarder
En ekspertgruppe nedsat af erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) vurderede i august, at det mest sandsynlige udfald ville betyde, at de største danske banker og realkreditinstitutter – Danske Bank, Nykredit, Jyske Bank, Nordea Kredit og Sydbank - ville mangle mellem 64 og 92 mia. kr. i kapital.
Det var baseret på en nedre grænse på 70-75 pct. Basel-komiteen er blevet enige om en nedre grænse på 72,5 pct. med gradvis indfasning fra 1. januar 2022 frem til 2027.
"Det er et kompromis. Nogen medlemmer ville have et højere niveau og nogen ville have et lavere niveau. Det har været længe ventet og var ikke et nemt kompromis," siger Mario Draghi på pressemødet, der afholdes i Frankfurt.
En nedre grænse på 72,5 pct. er fortsat en meget stor mundfuld for danske kreditinstitutter, lyder det fra Ulrik Nødgaard, adm. direktør i Finans Danmark.
"Det er naturligvis bedre end det frygtede gulv på 80, men det vil stadig medføre en betydelig milliardregning, som kan ramme kunderne og gå udover væksten herhjemme. Hele sektoren fortsætter nu i tæt samarbejde med Folketinget og myndighederne arbejdet for, at velpolstrede danske institutter med sunde, kreditværdige kunder ikke udsættes for unødige fordyrende krav," siger han.
Stridspunkt gav forsinkelse
Oprindeligt skulle de nye anbefalinger have været på plads i slutningen af sidste år. Men fordi landene var så enige blev beslutningen skubbet mange gange.
Det helt store stridspunkt har været en nedre grænse for, hvor store beløb, banker og realkreditinstitutter som minimum skal holde på kistebunden, hver gang de låner penge ud.
Den grænse er vigtig for danske banker og realkreditinstitutter, fordi det vil betyde, at de skal holde flere penge på egenkapitalen for at kunne låne ud og det kan i sidste ende betyde højere priser for danske bank- og realkreditkunder.
Snyder på vægtskålen
De største banker og realkreditinstitutter har fået lov af myndighederne til selv at beregne risikoen på deres udlån og dermed, hvor store beløb, der skal holdes på kistebunden for at kunne låne pengene ud.
Men fordi der historisk har været meget lave tab på danske realkreditlån, kan danske banker nøjes med at holde mindre.
Basel-komiteen er dog blevet nervøse for, at nogle banker rundt omkring i verden regner sig frem til en for lav risiko og dermed snyder på vægtskålen. Så de vil have ens regler for alle.
Derfor vil de have en nedre grænse for, hvor meget banken skal holde på egenkapitalen for at låne penge ud, uanset hvor sikkert banken selv vurderer lånet til at være.
Basel-komiteen har ingen lovgivende magt, så før anbefalingerne bliver en realitet for danske banker, skal EU-Kommissionen tage stilling til dem. Der er dog tradition for, at de bliver implementeret.
"Der er stadig meget arbejde tilbage. Den globale aftale skal omsættes til national lovgivning og regulering. Derfor blev vi enige om en startdato i 2022 med gradvis indfasning i en periode over fem år. Alle GHOS-medlemmerne bekræfter deres forventning om at implementere de reformer, vi er blevet enige om, på en rettidig og konsekvent måde," siger Mario Draghi.
Det er meldingen fra ECB-chef Mario Draghi, der også er formand for Basel-komiteens styregruppe og den svenske centralbankchef Stefan Ingves, der er formand for Basel-komiteen.
"Dagens godkendelse af Basel III-reformerne repræsenterer en enorm milepæl, som vil gøre de kapitalmæssige rammebetingelser mere robuste og forbedre tilliden til banksystemerne," siger Mario Draghi i en pressemeddelelse og tilføjer:
"Reformpakken, der er godkendt af GHOS (Basel-komiteens styregruppe, red.) fuldender nu den globale reform af det regulatoriske rammearbejde, som begyndte i kølvandet på den finansielle krise."
Mangler milliarder
En ekspertgruppe nedsat af erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) vurderede i august, at det mest sandsynlige udfald ville betyde, at de største danske banker og realkreditinstitutter – Danske Bank, Nykredit, Jyske Bank, Nordea Kredit og Sydbank - ville mangle mellem 64 og 92 mia. kr. i kapital.
Det var baseret på en nedre grænse på 70-75 pct. Basel-komiteen er blevet enige om en nedre grænse på 72,5 pct. med gradvis indfasning fra 1. januar 2022 frem til 2027.
"Det er et kompromis. Nogen medlemmer ville have et højere niveau og nogen ville have et lavere niveau. Det har været længe ventet og var ikke et nemt kompromis," siger Mario Draghi på pressemødet, der afholdes i Frankfurt.
En nedre grænse på 72,5 pct. er fortsat en meget stor mundfuld for danske kreditinstitutter, lyder det fra Ulrik Nødgaard, adm. direktør i Finans Danmark.
"Det er naturligvis bedre end det frygtede gulv på 80, men det vil stadig medføre en betydelig milliardregning, som kan ramme kunderne og gå udover væksten herhjemme. Hele sektoren fortsætter nu i tæt samarbejde med Folketinget og myndighederne arbejdet for, at velpolstrede danske institutter med sunde, kreditværdige kunder ikke udsættes for unødige fordyrende krav," siger han.
Stridspunkt gav forsinkelse
Oprindeligt skulle de nye anbefalinger have været på plads i slutningen af sidste år. Men fordi landene var så enige blev beslutningen skubbet mange gange.
Det helt store stridspunkt har været en nedre grænse for, hvor store beløb, banker og realkreditinstitutter som minimum skal holde på kistebunden, hver gang de låner penge ud.
Den grænse er vigtig for danske banker og realkreditinstitutter, fordi det vil betyde, at de skal holde flere penge på egenkapitalen for at kunne låne ud og det kan i sidste ende betyde højere priser for danske bank- og realkreditkunder.
Snyder på vægtskålen
De største banker og realkreditinstitutter har fået lov af myndighederne til selv at beregne risikoen på deres udlån og dermed, hvor store beløb, der skal holdes på kistebunden for at kunne låne pengene ud.
Men fordi der historisk har været meget lave tab på danske realkreditlån, kan danske banker nøjes med at holde mindre.
Basel-komiteen er dog blevet nervøse for, at nogle banker rundt omkring i verden regner sig frem til en for lav risiko og dermed snyder på vægtskålen. Så de vil have ens regler for alle.
Derfor vil de have en nedre grænse for, hvor meget banken skal holde på egenkapitalen for at låne penge ud, uanset hvor sikkert banken selv vurderer lånet til at være.
Basel-komiteen har ingen lovgivende magt, så før anbefalingerne bliver en realitet for danske banker, skal EU-Kommissionen tage stilling til dem. Der er dog tradition for, at de bliver implementeret.
"Der er stadig meget arbejde tilbage. Den globale aftale skal omsættes til national lovgivning og regulering. Derfor blev vi enige om en startdato i 2022 med gradvis indfasning i en periode over fem år. Alle GHOS-medlemmerne bekræfter deres forventning om at implementere de reformer, vi er blevet enige om, på en rettidig og konsekvent måde," siger Mario Draghi.
