Den internationale valutafond, IMF, rammer klokkerent, når den lufter en kritik af dansk realkredit for at være for bløde ved boligejere med rentetilpasningslån.
Det vurderer en af landets førende eksperter, Jesper Rangvid, der er professor i finansiering ved CBS og formand for SR-regeringens eget finanskriseudvalg.
IMF vurderer, at de danske boligejere skal kreditvurderes hårdere, så de privatøkonomisk set kan tåle et større rentestød end de 2 procentpoint, som branchen reelt arbejder med lige nu. Faktisk op mod det dobbelte.
Renten eksorbitant lav
"Jeg er enig med IMF. Renten er så eksorbitant lav, og de variabelt forrentede lån er så udbredte, at problemstillingen er mere relevant end nogensinde før," siger Jesper Rangvid.
Allerede i sommeren var han ude med et tilsvarende budskab i en kronik i Børsen. Det skete i kølvandet på, at den britiske centralbank, Bank of England, gik fra bekymring til handling.
Bank of England indførte en ny grænse for, hvor store rentehop de britiske boligejere mindst skal kunne klare i deres privatøkonomi. Grænsen blev sat til 3 procentpoint inden for en fem-årige periode.
"Det vil være fornuftigt, hvis man lader sig inspirere af det i Danmark. Om det så skal være 3, 4 eller 5 procentpoint må man analysere nærmere. Det vigtigste, at boligejerne kan tåle en realistisk renteforhøjelse inden for et realistisk tidsrum," siger Jesper Rangvid.
Overraskende lidt fokus på renterisiko
Han tilføjer, at det er lidt overraskende, at der har været så lidt fokus på risikoen for rentestød i Danmark
De danske boligejere med rentetilpasningslån bliver typisk kreditvurderet sådan, at de skal kunne klare at sidde med et fastforrentet lån i deres hus.
Men renten på lån med fast rente er nede at snuse til 2,5 pct., og det er kun omkring 2 procentpoint mere, end de variable renter.
Det vurderer en af landets førende eksperter, Jesper Rangvid, der er professor i finansiering ved CBS og formand for SR-regeringens eget finanskriseudvalg.
IMF vurderer, at de danske boligejere skal kreditvurderes hårdere, så de privatøkonomisk set kan tåle et større rentestød end de 2 procentpoint, som branchen reelt arbejder med lige nu. Faktisk op mod det dobbelte.
Renten eksorbitant lav
"Jeg er enig med IMF. Renten er så eksorbitant lav, og de variabelt forrentede lån er så udbredte, at problemstillingen er mere relevant end nogensinde før," siger Jesper Rangvid.
Allerede i sommeren var han ude med et tilsvarende budskab i en kronik i Børsen. Det skete i kølvandet på, at den britiske centralbank, Bank of England, gik fra bekymring til handling.
Bank of England indførte en ny grænse for, hvor store rentehop de britiske boligejere mindst skal kunne klare i deres privatøkonomi. Grænsen blev sat til 3 procentpoint inden for en fem-årige periode.
"Det vil være fornuftigt, hvis man lader sig inspirere af det i Danmark. Om det så skal være 3, 4 eller 5 procentpoint må man analysere nærmere. Det vigtigste, at boligejerne kan tåle en realistisk renteforhøjelse inden for et realistisk tidsrum," siger Jesper Rangvid.
Overraskende lidt fokus på renterisiko
Han tilføjer, at det er lidt overraskende, at der har været så lidt fokus på risikoen for rentestød i Danmark
De danske boligejere med rentetilpasningslån bliver typisk kreditvurderet sådan, at de skal kunne klare at sidde med et fastforrentet lån i deres hus.
Men renten på lån med fast rente er nede at snuse til 2,5 pct., og det er kun omkring 2 procentpoint mere, end de variable renter.
