Med godt en sjettedel af de danske virksomhedskunder har Nordea en unik indgang, når der skal tegnes pensionsordninger. Og selvom man først i december overtog nøglerne til de nyopkøbte Nordea Pension, tidligere ejet af Topdanmark, håber man på en markant vækst her.
“Jeg tror på, vi kan komme op i nærheden af det niveau. Men man skal huske, at det er en langsigtet strategisk retning. Det tager mange år at rykke markedsandele. Det er ikke fikset om fem år, men det væsentlige er, at trenden er den rigtige,” siger Mads Skovlund, der er direktør for de danske privatkunder og har stået forrest i opkøbet af Nordea Pension fra Topdanmark.