Det er primært de unge og de ældre boligejere, der har taget afdragsfri lån, og dermed bliver lånene brugt af de rigtige.
Det konkluderer Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark, i en ny analyse, hvor han har gennemgået RD's låneportefølje til 425.000 danske boligejere.
"Det er især de yngre og de ældre låntagere, der benytter sig af afdragsfrihed. Det er helt efter bogen. Anvendelsen af afdragsfrihed blandt boligejerne er ofte til debat, og i den anledning er dette mønster trods alt betryggende," siger Christian Hilligsøe Heinig.
Politisk indgreb
De afdragsfri lån er til debat så sent som i dag, hvor erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) antyder et nyt politisk indgreb mod de afdragsfri lån i Berlingske - noget, som dog bliver plaffet omgående ned af både Venstre og De Konservative.
Analysen viser, at de unge og de ældre er overrepræsenterede i forhold til i forhold til den samlede portefølje, når det gælder afdragsfrihed. Det gælder de 18-29-årige og de 30-39-årige. Og med en overrepræsentation på 4 procentpoint topper gruppen af boligejere på 70 år eller mere. Se også grafikken ved siden af denne artikel.
Betaler dyr bankgæld
Når det giver mening, skyldes det to ting:
De unge, der skal ind på boligmarkedet, kan bruge afdragsfriheden til at betale den dyre bankgæld hurtigere ned, end hvis de tager et lån med afdrag fra første dommerfløjt.
Og de ældre behøver ikke at spare endnu mere op i deres mursten, end de allerede har gjort. Tværtimod vil de gerne have ekstra penge ud til forbrug i den sidste tid af livet. Alternativet er at forlænge løbetiden på lånene eller optage ekstra lån i friværdien.
Kan bruges endnu mere
Ifølge RD's cheføkonom kan det godt være, at de unge og ældre kunne have endnu mere gavn af afdragsfriheden, end mønsteret viser i dag.
"Det kan sagtens være, at den optimale brug af afdragsfrihed ville indebære endnu større overrepræsentation af yngre og ældre boligejere, end det vores data viser," siger Christian Hilligsøe Heinig.
Han understreger dog, at RD's data ikke siger noget om, hvorvidt de unge rent faktisk bruger besparelsen fra de afdragsfri lån til at afdrage hurtigere på den dyre bankgæld.
Det konkluderer Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark, i en ny analyse, hvor han har gennemgået RD's låneportefølje til 425.000 danske boligejere.
"Det er især de yngre og de ældre låntagere, der benytter sig af afdragsfrihed. Det er helt efter bogen. Anvendelsen af afdragsfrihed blandt boligejerne er ofte til debat, og i den anledning er dette mønster trods alt betryggende," siger Christian Hilligsøe Heinig.
Politisk indgreb
De afdragsfri lån er til debat så sent som i dag, hvor erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) antyder et nyt politisk indgreb mod de afdragsfri lån i Berlingske - noget, som dog bliver plaffet omgående ned af både Venstre og De Konservative.
Analysen viser, at de unge og de ældre er overrepræsenterede i forhold til i forhold til den samlede portefølje, når det gælder afdragsfrihed. Det gælder de 18-29-årige og de 30-39-årige. Og med en overrepræsentation på 4 procentpoint topper gruppen af boligejere på 70 år eller mere. Se også grafikken ved siden af denne artikel.
Betaler dyr bankgæld
Når det giver mening, skyldes det to ting:
De unge, der skal ind på boligmarkedet, kan bruge afdragsfriheden til at betale den dyre bankgæld hurtigere ned, end hvis de tager et lån med afdrag fra første dommerfløjt.
Og de ældre behøver ikke at spare endnu mere op i deres mursten, end de allerede har gjort. Tværtimod vil de gerne have ekstra penge ud til forbrug i den sidste tid af livet. Alternativet er at forlænge løbetiden på lånene eller optage ekstra lån i friværdien.
Kan bruges endnu mere
Ifølge RD's cheføkonom kan det godt være, at de unge og ældre kunne have endnu mere gavn af afdragsfriheden, end mønsteret viser i dag.
"Det kan sagtens være, at den optimale brug af afdragsfrihed ville indebære endnu større overrepræsentation af yngre og ældre boligejere, end det vores data viser," siger Christian Hilligsøe Heinig.
Han understreger dog, at RD's data ikke siger noget om, hvorvidt de unge rent faktisk bruger besparelsen fra de afdragsfri lån til at afdrage hurtigere på den dyre bankgæld.
