ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

V og K afviser Sass-indgreb overfor afdragsfri lån

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) kan få voldsomt svært ved at samle mandater til et nyt indgreb mod de afdragsfri lån.

Både Venstre og De Konservative betegner et nyt indgreb som unødvendigt og risikabelt. Meldingen kommer efter, at ministeren og Socialdemokraternes erhvervsordfører Benny Engelbrecht i dag bekræfter i Berlingske, at der arbejdes på at få begrænset de afdragsfri lån via et direkte politisk indgreb.

Boligejere har brug for ro

"Der er vi lodret uenige med Sass. Det, som boligmarkedet har brug for nu, er ro og tryghed. Det er helt afgørende for vores samfundsudvikling lige nu, at der er en tiltro til fremtiden," siger Brian Mikkelsen, konservativ erhvervsordfører og tidligere erhvervsminister.

Finans
Politisk indgreb truer afdragsfrie lån
"Husejerne sidder på pengepungen i øjeblikket og tør ikke at investere eller flytte. Så hvis man indskrænker muligheden for afdragsfrihed, indskrænker man også mobiliteten i samfundet, fordi det går ud over boligmarkedet, og det vil vi ikke være med til," siger Brian Mikkelsen.

Heller ikke Venstre vil være med til at gribe ind nu.

Kan skade opsving

"Vi ser ikke noget umiddelbart behov for det. Et indgreb kan være med til at begrænse et begyndende opsving for ejendomshandlen, og det synes vi vil være skadeligt," siger Kim Andersen, erhvervsordfører i Venstre.

Han understreger, at han slet ikke har fået nogen form for orientering fra ministeren om, hvad der pusles med i ministeriet.

Debatten om de afdragsfri lån tog for alvor fart, da regeringens finanskriseudvalg, Rangvid-udvalget, afleverede sin rapport i efteråret.

Realkredit-diamant

Her foreslog udvalget blandt andet, at ministeren lader Finanstilsynet lave en såkaldt realkreditdiamant med en række pejlemærker for realkreditsektoren - blandt andet med nogle lofter over hvor mange afdragsfri lån realkreditsektoren må yde.

Og det har Sass nu sat i gang, men undervejs siden december er arbejdet med afdragsfriheden stille og roligt gledet ud af tilsynsdiamanten.

Nationalbankens direktør Lars Rohde har foreslået, at man nedsætter lånegrænsen for de afdragsfri lån - en grænse, der i dag ligger på 80 pct. lige som det er tilfældet for de andre lånetyper.

Det svarer meget til den tolags-belåning, som Nykredit og Totalkredit nu er på vej væk fra, fordi kunderne ikke vil have den.



 

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis