ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Verdens skattemyndigheder bør se bort fra den nuværende periode, som er præget af coronakrisens helt særlige omstændigheder, når de skal vurdere, hvor personer er skattepligtige. Sådan lyder opfordringen i en analyse fra OECD's sekretariat.

Det er netop OECD, der har fastsat de regler, som skattemyndighederne benytter til at fastslå, hvor en person er skattepligtig. Grundlæggende handler det om at vurdere hvilket land, personen har den stærkeste tilknytning til, og her er en vigtig faktor normalt, hvor personen fysisk har befundet sig i perioden. Men det kan være problematisk i den nuværende situation, mener OECD.

“I situationer, hvor de personlige og økonomiske relationer til de to lande er tæt, men hvor tie breaker-reglen faldt ud til det nuværende hjemlands fordel, der risikerer det at ændre balancen, at personen er flyttet til sit forrige hjemland under covid-19-krisen,” skriver OECD.

Men OECD understreger, at reglerne netop handler om det “sædvanlige opholdssted”. Og coronakrisen er alt andet end sædvanlig, og dermed bør skattemyndighederne ikke bare tælle dage.​​

“Fordi covid-19-krisen er en periode med store omvæltninger og exceptionelle omstændigheder, er skattevæsener og kompetente myndigheder nødt til at tage en mere normal tidsperiode i betragtning, når de vurderer en persons tilhørsforhold,” skriver OECD.

Mens de danske myndigheder endnu ikke har meldt ud, hvordan de vil vurdere folks skattemæssige tilhørsforhold i lyset af coronakrisen, har bl.a. Storbritannien allerede udsendt en vejledning. Her fremgår en række specifikke undtagelser fra de sædvanlige regler. Det gælder bl.a., hvis man er i karantæne eller er blevet rådet til at isolere sig selv i Storbritannien, hvis regeringens anbefaling er, at man ikke rejser ud af landet, eller hvis man ikke kan forlade landet på grund af grænselukninger.​​


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis