Det handler ikke om at skrabe flere penge sammen til bundlinjen.
Sådan lyder meldingen fra Sune Worm Mortensen, områdedirektør i Nykredit, efter at landets største realkreditinstitut for kort tid siden meddelte, at man ikke vil udstede F1-lån, så længe renten er negativ.
"Problemstillingen er ikke, om mit årsregnskab ser pænere eller værre ud til næste år. Det er i virkeligheden en brancheudfordring, som går ud på, at du har en finansiel sektor, hvor du får penge for at låne," siger han.
F1-renten har de seneste dage ligget og svinget omkring nul, efter at Nationalbanken tre gange over de sidste uger har sænket renten, så indskudsbevisrenten nu lyder på rekordlave minus 0,5 pct.
Hos Nordea fortalte boligøkonom Lise Nytoft Bergmann i sidste uge, at der hos Nordea Kredit var blevet udstedt de første F1-lån med negativ rente.
Men sådan kommer det altså ikke til at gå hos Nykredit.
Melding med stor symbolværdi
Sune Worm Mortensen, hvorfor skal boligejerne snydes for en negativ rente?
”Boligejerne får også glæde af en negativ rente generelt. Også når de tager en to- og en tre-årig. Der er det jo indiskonteret. Det, vi melder ud i dag, er, at vi har skrevet i vores lånetilbud, at hvis renten er negativ, så udbetaler vi dem ikke. Og så lukker vi dem ned, fordi vi er i negativt territorium.”
”Det er en melding med stor symbolværdi, fordi F1-erne er så kendte, som de er. Men der er jo ikke nogen, der taget et F1-lån i dag. De billigste lån er de her kortlån, og der får man jo også glæde af, at renten er så lav, som den er.”
Men det ændrer vel ikke på, at der er boligejere, der kan sidde med følelsen, at nu er det for godt til at være sandt, og så lukker I for kassen?
”Jo, men det er en beslutning, vi har taget for et halvt år siden. At bliver F1-renterne negative, så lukker vi for kassen. Under alle omstændigheder kan man sige, at vi for lang tid siden lukkede for kassen, så det her lån ikke længere er det billigste.”
En generel problemstilling
Og hvad er så den gode forklaring på, at I lukker for F1-lån med negativ rente – udover at I besluttede det for et halvt år siden?
”Det er blandt andet, at vi synes, at vi skal have en mere generel håndtering af, hvordan vi håndterer det med negative renter. Det står klart for alle og enhver, at det er en relativt abstrakt problemstilling, at vi har et marked, hvor man får penge for at låne penge. Og det er derfor, vi siger, at det ikke bare er en F1-problemstilling. Det er en generel problemstilling.”
Hvorfor er negative rente ligefrem en problemstilling?
”Jeg synes, det er en problemstilling. Det er relativt abstrakt at forestille sig et lånemarked og i virkeligheden en finansiel sektor, hvor der er negative renter. Problemstillingen breder sig til an lang række områder langt hurtigere, end man kan forestille sig. Det er ikke bare en F1-problemstilling."
"I og med at vi sidder på så stor en del af markedet, som vi gør, så er det, vi rejser den her og siger: Lad os nu få lavet en helstøbt løsning. Du har også cita-lån, du har fastforrentede lån, hvor kursen eksploderer her til morgen. Hvad hvis du har et 30-årigt lån med negativ rente. Hvad så? "
Ved at finde på løsning
Hvad forestiller I jer så kan blive løsningen?
”Det er det, vi sidder og tænker over lige i øjeblikket. Og det melder vi ud, når vi er klar til det.
Skal det være en brancheløsning?
”Næ, det siger jeg ikke. Men det er en udfordring alle har. De andre gør, hvad de vil. Det må de selv bestemme. Men det er en generel udfordring for den finansielle sektor at have negative renter. Det er ikke kun mig, der har udfordringen.