Onlineforsikringskonceptet Next Forsikring lander et lille minus for 2013 - men det ryster ikke selskabet, der nu skyder en offensiv i gang efter en stille start.
Regnskabet er endnu ikke offentliggjort, men Børsen har fået indblik i nøgletallene. Det viser et underskud før skat på 328.000 kr.
Selskabet, der er ejet af den succesfulde it-iværksætter Pelle Martin Smidt sammen med to partnere og det etablerede forsikringsselskab Nem Forsikring, gik først i luften i slutningen af november sidste år, så regnskabet afslører ikke meget om Next Forsikrings præstationer.
Ifølge adm. direktør i selskabet, Pelle Martin Smidt, er det ikke meningen, at selskabet skal vise sorte tal på bundlinjen endnu. Han fortæller, at det nu drejer sig om at banke kendskabsgraden i vejret.
"Nu er vi i denne fase ved at sætte tryk på markedsføringen. Konceptet er ved at være så modent, at vi kan trykke på speederen uden at det belaster os voldsomt. Jeg håber, vi ser de første tv-reklamer i løbet af maj måned," siger han til Børsen.
Millioner på markedsføring
Og det bliver en dyr omgang for det unge forsikringsselskab, der forventer tunge investeringer i markedsføring i år.
Hvad forventer I for 2014?
"Det er svært at sige for 2014, men jeg forventer at vores største post helt klart bliver markedsføringsomkostninger, og det bliver i millionklassen."
Så I budgetterer med et underskud?
"Det er endnu ikke fastlagt, hvilke regnskabsprincipper vi kommer til at benytte ift. markedsføringsudgifterne, men ja, det er ikke forventningen at vi kan give overskud på selskabets første reelle regnskabsår."