Også på det danske marked betyder rentestigningerne, at Nordea tjener flere penge på kunderne. Men bankens udlån til både privat- og erhvervskunder er fortsat under pres.
Nordea oplyser, at de samlede nettorenteindtægter i de første tre måneder af 2024 landede på 423 mio. euro, eller 3,15 mia. kr., hvilket var 12 pct. bedre end de 378 mio. euro, som banken havde i nettorenteindtægter i samme periode for et år siden.