Den danske bankdrift bidrager med 93 mio. euro - eller omkring 700 mio. kr. - til Nordea-koncernens samlede resultat i tredje kvartal.
Det viser den nordiske storbanks nye regnskab.
Det svarer til under 10 pct. af det samlede ordinære resultat i koncernen, og både Sverige, Norge og Finland bidrager da også mere til Nordeas indtjening.
Godt tilfredse
Men Nordea er ganske godt tilfreds med de danske aktiviteter, givet at den danske vækst og jobskabelse halter gevaldigt efter de andre nordiske økonomier.
Og de 93 mio. euro er da også en klar forbedring siden tredje kvartal sidste år, hvor tallet var på kun 26 mio. euro.
Nettorenteindtægterne steg en anelse i forhold til andet kvartal, fra 309 til 311 mio. euro, men det var ikke nok til at afbøde faldet fra et dyk i andre indtægter hen over sommeren.
Samlede indtægter skrumper
Så de samlede indtægter i den danske forretning er skrumpet fra 375 til 369 mio. euro fra årets andet til tredje kvartal.
Til gengæld er der styr på omkostningerne, der samlet er faldet en anelse. Dog ikke på personalesiden, for selvom der er 37 færre ansatte over kvartalet, så steg de resterende godt 3800 ansatte tilstrækkeligt i løn efter overenskomsterne til, at der ikke er nogen besparelse overhovedet.
De risikovægtede aktiver er faldet i forhold til kvartalet før, og det skyldes en mere effektiv anvendelse af kapitalen.
Nedskrivningerne på udlån er faldet for femte kvartal i træk, så nedskrivningsprocenten lander på 0,45 pct. - et minimalt dyk i forhold til andet kvartals 0,46 pct.
Tro kopi af andet kvartal
Og alt det er nok til, at det ordinære resultat på 93 mio. euro er en tro kopi af resultatet for andet kvartal.
Faktisk strømmer kunderne ind i de danske Nordea-filialer.
"Forretningsudviklingen i Banking Danmark var solid i tredje kvartal trods det generelt moderate aktivitetsniveau i dansk økonomi. Relationsbankmodellen tiltrækker stadig kunder, og antallet af nye fordel+ og premiumkunder udefra udgjorde 7.800, en stigning på 16 pct. i forhold til samme kvartal året før," skriver Nordea i regnskabet.
Flere erhvervskunder
Banken beretter også om stigende boligudlån og markedsandele på boliglånene. Og der har været en tilgang af erhvervskunder - men dog et stort set uændret udlån til dem.
Nordea har samlet sig i Danmark ved at lade antallet af afdelingsområder skrumpe fra 19 til 12 fra 1. oktober. Det skal give kritisk masse og ekstra styrker inden for rådgivning.
Se liveinterview med topchefen for Nordea Danmark Anders Jensen kl. 12 på borsen.dk