Det begynder så småt at spire igen i de nordiske økonomier. En begrænset vækst, ja, men trods alt vækst.
Det vurderer Nordeas topchef, danske Christian Clausen, efter et kig i krystalkuglen og alle de relevante nøgletal og indikatorer.
"Efter en træg sommer er aktiviteten på det seneste begyndt at tage til igen. Vi tror, at det værste nu er ovre, og at vi vil se stigende økonomisk aktivitet på alle vores nordiske markeder i 2014. Men da vi forventer, at væksten i de kommende år fortsat vil holde sig på et lavt niveau, vil forbedret effektivitet stadig stå højt på dagsordenen," siger Christian Clausen i Nordeas nye regnskab for tredje kvartal.
Et regnskab, der lå bedre end samme kvartal sidste år, men dårligere end det seneste kvartal - altså andet kvartal i år. Og også en knivspids under analytikernes forventninger.
Naturligt dyk
Men det dyk er naturligt nok, siger Christian Clausen.
"Aktiviteten i tredje kvartal er sæsonmæssigt typisk noget lavere end i de øvrige kvartaler, og i år var ingen undtagelse, selvom vi så stigende aktivitet i anden halvdel af kvartalet især på erhvervskundeområdet. Der er klare tegn på, at det værste er ovre," siger Christian Clausen.
Han vurderer, at forbrugerne er forsigtige med at lægge penge i butikkerne, og opsparingskvoten er usædvanligt høj.
"Men nu synes også forbrugertilliden generelt at stige takket være en lavere ledighed, stabile boligmarkeder og øgede disponible indkomster," siger Nordeas topchef.
Fokus på nye kunder og krydssalg
Han understreger, at Nordea har fokuseret på at hente nye kunder, øge krydssalg blandt de nuværende kunder og tilpasse priserne.
"Vores fokus på tætte kunderelationer har en positiv effekt på vores indtægter fra følgeforretninger, som er steget omkring 40 pct. siden 2008," siger Christian Clausen.
Og sparekniven skærer, som den skal med en bruttobesparelse på 4 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, vurderer Clausen.
Nye regler rammer tungt
Det er positivt, fordi det opvejer "omkostningsinflation, investeringer og omkostninger som følge af den
nye regulering".
Og især det med den nye regulering for bankerne rammer branchen som en forhammer.
"Vi påvirkes i øjeblikket af 48 forskellige større regelsæt og love," siger Christian Clausen.
Se liveinterview med topchefen for Nordea Danmark Anders Jensen kl. 12 på borsen.dk