De 91 selskaber som Nordea stadigt passer på hos Panama-advokatfirmaet Mossack Fonseca, der har fået massiv medieomtale efter en stor lækage af over 11 mio. dokumenter, skal nu lukkes ned.
Det skriver branchemediet Finanswatch, og Jonas Torp, kommunikationschef i Nordea Bank i Luxembourg, bekræfter oplysningerne til Børsen.
”Vi har tidligere kommunikeret, at vi aldrig har haft et samarbejde med Mossack Fonseca, men at vi har varetaget administrative opgaver på vegne af kunder. Det vil vi stoppe med, og der vil ikke blive oprettet nye selskaber. På toppen af det har vi i dag taget en beslutning, om at afvikle alle offshore-konstruktioner hos Mossack Fonseca,” siger han.
Intern gennemgang
Processen vil tage nogen måneder, vurderer Jonas Torp, som præciserer, at det skal foregå med respekt for bankens kunder.
”Der er få offshore-konstruktioner i dag, og det bliver færre for hvert år,” siger han.
Mandag varslede Nordea-chef Casper von Koskull en intern undersøgelse af bankens procedurer.
”Nu skal vi lave en intern gennemgang. Hvis noget mod formodning ikke er i overensstemmelse med loven vil vi rapportere det til myndighederne i Luxembourg,” siger Jonas Torp.
Ifølge Søren Hansen Reumert, kommunikationschef for Nordea i Danmark, kan herboende danske Nordea-kunder med offshore-konstruktioner i dag tælles på én hånd.
”Her er vi helt sikre på, at de betaler den skat, som de skal,” siger han.