Opdateret med kommentarer fra Søren Hansen Reumbert kl. 16.03
Nordeas topchef Casper von Koskull undskylder nu, at Nordea ikke har haft orden i deres skatteprocedurer, hvilket er blevet afsløret efter et læk på mere end 11 mio. dokumenter fra advokatfirmaet Mossack Fonseca, de såkaldte Panama Papers.
"Vi har en klar politik for skatterådgivning og klare etiske standarder. Vi tilskynder eller medvirker ikke til skatteordninger for kunderne, der kan anses som skatteunddragelse. Gennem indberetninger til myndighederne hjælper vi vores kunder med at betale den skat, de skal. Vi er dog rigtig kede af, at vi ikke havde disse procedurer på plads tidligere," siger han i meddelelse, som Nordea har sendt ud.
Dermed erkender han, at Nordea ikke har haft procedurerne på plads tidligere.
Casper von Koskull understreger desuden, at compliance er bankens absolutte topprioritet.
Nordea oplyser desuden, at banken er i gang med at gennemgå selskabet aktiviteter i Luxembourg relateret til off-shore-konstruktioner for at sikre, at aktiviteterne er i fuld overensstemmelse med bankens politikker.
"Offshore-konstruktioner kan bruges som et juridisk og administrativt redskab for nogle få kunder med en meget kompleks international forretning. I disse tilfælde har Nordea en lang række processer, der sikrer, at kunderne indberetter deres konti til skattemyndighederne," lyder det videre i meddelelsen.
Søren Hansen Reumert, kommunikationschef hos Nordea, havde følgende uddybende kommentarer til den undersøgelse, som Nordea har igangsat.
- Gennemgår I kundeforholdene som de er i dag, eller kigger I også tilbage i tiden nu, hvor Casper von Koskull har sagt, at I ikke har haft procedurerne på plads tidligere?
Det har vi ingen kommentarer til på nuværende tidspunkt.
- Hvem skal lave undersøgelsen?
Det er Compliance, der laver undersøgelsen
- Hvornår forventes resultaterne af undersøgelsen at være klar?
Vi har ingen dato for hvornår, vi er færdige med gennemgangen.
- Bliver det I løbet af 2016?
Vi er ved at gennemgå det nu, og vi har ikke nogen dato.