Den internationale ratinggigant Moody's kipper med flaget for erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens (S) nye lov om F1-lån.
Loven gør, hvad den skal - den får nemlig refinansieringsrisikoen ved de årlige fleksauktioner til at skrumpe gevaldigt for realkreditinstitutterne.
Risikoen bliver ekspederet videre til investorerne, der kan blive fanget af tvangsforlængelser af de ét-årige F1-obligationer og af renter, der bliver frosset fast.
Læs også: Megainvestorer: F1-lån bliver dyrere
Og det er alt i alt en "kredit-positiv" ting for realkreditinstitutterne, vurderer Moody's i en ny rapport. Altså noget, der på sigt kan give højere ratings og dermed billigere adgang til penge for realkreditsektoren.
Løser ikke alle problemer
Men Moody's understreger, at loven ikke løser alle problemer.
"Loven håndterer ikke den underliggende problemstilling med store mismatches på varigheden, når det gælder udlån og funding i det finansielle system," skriver Moody's i rapporten.
Moody's forventer, at lovgivningen træder i kraft 1. april, og at den får øjeblikkelig effekt for de nye, ét-årige obligationer, der bliver udstedt.
For de mere sjældne to-årige obligationer regner Moody's med, at de nye regler træder i kraft ved årsskiftet.
"Loven giver en struktur, der effektivt fjerner refinansieringsrisikoen for udstedere ved at flytte risikoen over på en forlængelses-risiko for investorerne. Så snart alle de nuværende obligationer er rullet over i det nye format, er det en kredit-positiv ting for de danske finansvirksomheder," siger Kim Bergø, senior credit officer i Moody's.
Boligmarked og økonomi trækker ned
Men der er noget andet, der trækker ned, og det er det fortsat pressede boligmarked og den svage vækst i Danmark, understreger Kim Bergø.
Den nye lov forlænger de et-årige obligationer med ét år, hvis en fleksauktion mislykkes, eller hvis renten pludselig eksploderer med 5 procentpoint eller mere i løbet af et år. I tilfældet med rentetriggeren bliver renten så også frosset fast på kuponrenten plus 5 pct.
Men som Børsen skriver i dag, vurderer de store udenlandske investorer at renten skal op for de nye og mere komplekse obligationer, og bagsiden af den medalje er, at F1-lånene bliver dyrere for de danske boligejere.