Lønningerne til virksomhedernes ledelser er braget i vejret de seneste år, og det får nu en af verdens største investorer til at råbe vagt i gevær.
Nicolai Tangen står i spidsen for Statens Pensjonsfond Utland – bedre kendt som Oliefonden – der forvalter en formue på mere end 9000 mia. kr. Han lægger ikke fingrene imellem, når han skal forklare, hvorfor Oliefonden har udpeget topchefernes lønninger som et af de vigtigste fokusområder på årets generalforsamlinger.