Fintech kom først for alvor i gang i Danmark for fem år siden, men siden er der skabt imponerende 3000 vidensarbejdspladser. Det danske fintechmarked er bedre positioneret end nogensinde, da vi bor i et samfund med et højt teknologisk niveau. Et eksempel er den globale betalingsgigant Mastercard, der allerede har investeret massevis af milliarder kroner i et område, de ser som det perfekte laboratorie.
New York, Californien, London og flere steder i Asien ligger i toppen i udviklingen af fintech. København lister sig ikke ind i topti, men er heller ikke langt væk. Kigger vi mod Stockholm, har de fostret giganter som Klarna, Bambora, Trustly og er derfor foran Danmark. Alligevel blev København valgt, da verdens måske største fintechmesse Money 20/20 for første gang kom til Europa i 2016.