Jyske Bank undgår ekstra kapitalkrav - og dermed omkostninger - i kølvandet på storfusionen med BRFkredit.
Det oplyser banken overfor Børsen Finans.
"Fusionen vil ikke give ekstra kapitalkrav efter sifi-reglerne", siger Jens Borum, funktionsdirektør i Jyske Banks regnskabsafdeling, til Børsen Finans.
Dem, der er for store til at gå ned
Sifi-reglerne gælder for de ialt syv systemisk vigtige institutter, der er så store, at det vil give alvorlige tæsk til det danske samfund, hvis et af dem går ned - heriblandt både Jyske Bank og BRFkredit.
Derfor kræver erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens (S) nye bankpakke, at hver af de syv finanskæmper skal polstres med ekstra kapital i forhold til andre banker, der ikke er sifi'er.
Og reglerne er lavet sådan, at jo større instituttet er, jo større er kapitalkravene også i procent.
Tidligere på dagen vurderede Michael Møller, formand regeringens såkaldte sifi-udvalg, overfor Reuters, at ægteskabet mellem de to finanskæmper måske kunne skubbe koncernen op på en højere procenthylde, hvor Jyske Bank og BRFkredit altså sammen skulle leve op til højere kapitalkrav efter sifi-reglerne, end de skulle hver for sig.
Står til 1,5 pct. i ekstra polstring
Lige nu står Jyske Bank til at skulle polstre sig med ekstra 1,5 pct. af de risikovægtede aktiver, mens BRFkredit skulle finde 1 pct. i ekstra kapital. Til sammenligning skal Danske Bank polstre sig med 3 pct., og Nordea og Nykredit med 2 pct.
Men Jyske Bank holder sig på de 1,5 pct., understreger Jens Borum.
"Efter sifi-forslaget er der fem kategorier. Før fusionen er vi i kategori to, og det vil vi også være efter fusionen. Og det indbærer altså et kapitalkrav på 1,5 pct., som indfases med 0,3 procentpoint i 2015 og som er fuldt indfaset i 2019," siger Jens Borum til Børsen Finans.
De syv sifi-institutter er lige nu Danske Bank, Nordea, Nykredit, Jyske Bank, BRFkredit, Sydbank og DLR Kredit. Men efter fusionen er der altså kun seks sifi'er tilbage.
Det oplyser banken overfor Børsen Finans.
"Fusionen vil ikke give ekstra kapitalkrav efter sifi-reglerne", siger Jens Borum, funktionsdirektør i Jyske Banks regnskabsafdeling, til Børsen Finans.
Dem, der er for store til at gå ned
Sifi-reglerne gælder for de ialt syv systemisk vigtige institutter, der er så store, at det vil give alvorlige tæsk til det danske samfund, hvis et af dem går ned - heriblandt både Jyske Bank og BRFkredit.
Derfor kræver erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens (S) nye bankpakke, at hver af de syv finanskæmper skal polstres med ekstra kapital i forhold til andre banker, der ikke er sifi'er.
Og reglerne er lavet sådan, at jo større instituttet er, jo større er kapitalkravene også i procent.
Tidligere på dagen vurderede Michael Møller, formand regeringens såkaldte sifi-udvalg, overfor Reuters, at ægteskabet mellem de to finanskæmper måske kunne skubbe koncernen op på en højere procenthylde, hvor Jyske Bank og BRFkredit altså sammen skulle leve op til højere kapitalkrav efter sifi-reglerne, end de skulle hver for sig.
Står til 1,5 pct. i ekstra polstring
Lige nu står Jyske Bank til at skulle polstre sig med ekstra 1,5 pct. af de risikovægtede aktiver, mens BRFkredit skulle finde 1 pct. i ekstra kapital. Til sammenligning skal Danske Bank polstre sig med 3 pct., og Nordea og Nykredit med 2 pct.
Men Jyske Bank holder sig på de 1,5 pct., understreger Jens Borum.
"Efter sifi-forslaget er der fem kategorier. Før fusionen er vi i kategori to, og det vil vi også være efter fusionen. Og det indbærer altså et kapitalkrav på 1,5 pct., som indfases med 0,3 procentpoint i 2015 og som er fuldt indfaset i 2019," siger Jens Borum til Børsen Finans.
De syv sifi-institutter er lige nu Danske Bank, Nordea, Nykredit, Jyske Bank, BRFkredit, Sydbank og DLR Kredit. Men efter fusionen er der altså kun seks sifi'er tilbage.
