Jyske Banks overtagelse af BRFkredit kan medføre, at de to kreditinstitutter som følge af de kommende sifi-regler tilsammen skal leve op til et højere kapitalkrav end hver for sig - og det giver ekstra omkostninger.
Formanden for det nu nedlagte sifi-ekspertudvalg, professor Michael Møller, siger til Reuters, at det kan blive konsekvensen for de to institutter ved en fusion.
"Jo større balancen i det enkelte institut er i forhold til den samlede sektors, vil det nærmest automatisk føre til et højere kapitalkrav som følge af sifi-reglerne. Men jeg hverken kan eller vil sige, om en fusion betyder et ekstra kapitalkrav på 2,0 pct. af de samlede eksponeringer for de to institutter, endnu mere eller måske mindre," siger han.
Systemisk vigtige
Ekspertudvalget indstillede til regeringen og partierne bag bankpakkerne, at både Jyske Bank og BRFkredit udpeges som sifi-institut. Det betyder, at de hver for sig har så stor betydning for dansk samfundsøkonomi, at de ikke må komme i finansielle vanskeligheder og derfor skal leve op til højere kapitalkrav end kreditinstitutter, som ikke udpeges til sifi-institut (systemisk vigtigt finansinstitut).
Finanstilsynets direktør Ulrik Nødgaard oplyser til Reuters, at tilsynet forventer at kunne udsende bekendtgørelsen med de præcise sifi-kapitalkrav til hvert af de institutter, som udpeges, inden 1. juli i år.
Fra syv til seks sifi'er
"Jeg vil slet ikke forholde mig til, om en fusion af de to fører til højere kapitalkrav. Men hvis regeringens lovforslag træder i kraft 1. maj, så forventer jeg, at bekendtgørelsen vil komme inden juli med den konsekvens, at de nye og højere kapitalkrav får virkning fra 1. januar 2015," siger han.
Med Jyske Banks overtagelse af BRFkredit er der yderligere fem sifi-kandidater, nemlig Danske Bank, Nordea Danmark, Nykredit, Sydbank og DLR Kredit.
Folketingets erhvervsudvalg behandler i øjeblikket lovforslaget om skærpede krav til alle danske kreditinstitutternes kapital og likviditet, og med endnu højere kapitalkrav til danske sifi-kandidater.
Reuters Finans
Formanden for det nu nedlagte sifi-ekspertudvalg, professor Michael Møller, siger til Reuters, at det kan blive konsekvensen for de to institutter ved en fusion.
"Jo større balancen i det enkelte institut er i forhold til den samlede sektors, vil det nærmest automatisk føre til et højere kapitalkrav som følge af sifi-reglerne. Men jeg hverken kan eller vil sige, om en fusion betyder et ekstra kapitalkrav på 2,0 pct. af de samlede eksponeringer for de to institutter, endnu mere eller måske mindre," siger han.
Systemisk vigtige
Ekspertudvalget indstillede til regeringen og partierne bag bankpakkerne, at både Jyske Bank og BRFkredit udpeges som sifi-institut. Det betyder, at de hver for sig har så stor betydning for dansk samfundsøkonomi, at de ikke må komme i finansielle vanskeligheder og derfor skal leve op til højere kapitalkrav end kreditinstitutter, som ikke udpeges til sifi-institut (systemisk vigtigt finansinstitut).
Læs også: Her er kravene til de syv kæmper
Udvalget foreslog, at Jyske Bank som sifi-institut får forøget dets kapitalkrav med 1,5 pct.point af bankens eksponeringer, mens BRF Kredit skulle have forøget sit med 1,0 pct.point.Finanstilsynets direktør Ulrik Nødgaard oplyser til Reuters, at tilsynet forventer at kunne udsende bekendtgørelsen med de præcise sifi-kapitalkrav til hvert af de institutter, som udpeges, inden 1. juli i år.