Torsdag morgen skete det, som kryptoentusiaster i nu otte år har ventet på i spænding.
Stifterne af verdens næststørste blockchain, Ethereum og den tilhørende kryptovaluta ether, kunne meddele, at det er lykkedes dem at gennemføre “The Merge”. En længe ventet begivenhed som betyder, at blockchainen nu har udskiftet den verificeringsmekanisme, som har fået prygl for at gøre netværket langsomt, mindre effektivt og enormt energikrævende.