Danske realkreditobligationer går som varmt brød i udlandet.
Faktisk er salget til udlandet tæt på at tangere rekorden fra oktober, hvor 18,7 pct. af alle danske realkreditobligationer på udenlandske hænder.
I januar var tallet 18,4 pct. - en pæn stigning siden december, hvor 17,1 pct. af obligationerne var ejet af udenlandske investorer.
Det viser nye tal fra Nationalbanken.
Større og større rolle
"De udenlandske investorer spiller løbende en større og større rolle for de danske realkreditinstitutter, og det kan kun opfattes som en tillidserklæring. Fremover vil der nok ikke blive udstedt helt så mange korte obligationer, som primært er dem, udlandet køber. Det vil dæmpe interessen lidt, men udgangspunktet er godt, og der vil også blive solgt meget til udlandet fremover," siger Karsten Beltoft, direktør i Realkreditforeningen.
Han tilføjer, at de ekstra opkøb ikke er sket kun i januar måned, men over en længere periode. Når andelen alligevel stiger, så er det fordi den samlede mængde af obligationer som regel skrumper, når man går ind i et nyt år.
Gamle obligationer løber ud, mens de nye obligationer, der skal erstatte dem, allerede er udstedt i efteråret.
Kan se meget anderledes ud
Men om et år kan de udenlandske investorers bid af det danske realkreditmarked se meget anderledes ud.
Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) har lavet et politisk forlig om at sætte et optionselement ind i de korte obligationer bag F1-lånene.
Hvis renten stiger eksplosivt inden for et år, bliver obligationen forlænget med et år og renten bliver låst fast.
EU-regler truer
Det gør obligationerne mere komplekse, og eksperter og ratinggiganter frygter, at det kan få udenlandske investorer til at smide de danske obligationer. Det kan få andelen til at falde.
På den anden side truer nye likviditetsregler fra EU til juni med at tvinge de danske bankers køb af F1-obligationer kraftigt ned, og sker det, så skal der proppes langt flere obligationer ned i udenlandske investorers lommer. Det kan få ejerskabs-andelen til at stige.