Det er et konsortium med nogle af verdens største investorer og kapitalfonde, der står bag tilbuddet på Nets, der værdiansætter betalingskæmpen til 33,1 mia. kr.
Her er investorerne som deltager i investeringsselskabet Evergood 5 AS:
Hellman & Friedman
Hos den jævne dansker er Hellman & Friedman ikke specielt kendt, men inden for kapitalfondsbranchen er det en sværvægter. Selskabet blev stiftet af Warren Hellman og Tully Friedman, der arbejdede hos hhv. Lehman Brothers og Salomon Brothers, i 1984.
I september 2008 kunne Hellman & Friedman opkøbe formuepleje-divisionen Neuberger Berman af Lehman Brothers sammen med Bain Capital for 2,15 mia. dollar.
Forvalterne har også været storaktionær i børskoncernen Nasdaq, Formula 1, Nielsen, Prosiebensat1, Getty Images og Franklin Templeton Investments.
Nogle af de aktive porteføljeselskaber er Verisure, Applied og Scout24.
Hellman & Friedman var ifølge Børsens kilder involveret, da Nets blev solgt i 2014, hvor danske og norske banker solgte Nets for 17 mia. kr. til kapitalfondene Bain og Advent, samt ATP.
Sampo
Sampo er et finsk finanskoncern, der bl.a. er største aktionær i Nordea, og selskabet investerer 230 mio. euro i Nets.
Formand Björn Wahlroos har flere gange købt og solgt virksomheder på gunstige tidspunkter.
Skadeforsikringsselskabet If kom ind i porteføljen i 2002 og blev en helejet dattervirksomhed to år senere.
Sampo solgte Sampo Bank til Danske Bank for 30 mia. kr. i 2006. Finnerne begyndte samtidig at købe aktier i konkurrenten Nordea. I februar 2008 passerede koncernen 10 pct., og i december 2009 kontrollerede finnerne over 20 pct.
Sampo er også største aktionær i det danske finanskoncern Topdanmark.
GIC
Singapores statslige investeringsfond GIC, Government of Singapore Investment Corporation, blev etableret i 1981, og har i dag over 100 mia. dollar under forvaltning.
GIC har bl.a. investeret i hollandske Leaseplan sammen med ATP, og ejer i forvejen 2,7 pct. af aktierne i Nets. GIC forventes at eje ca. 14 pct. af tilbudsgiver.
Advent & Bain
Advent International og Bain Capital er etablerede investeringsvirksomheder, hver med 30 års erfaring i branchen. Tilsammen udgør de verdens mest erfarne kapitalfonde inden for betalingsformidlingssektoren med mere end 20 investeringer globalt, herunder mange områder, der ligger inden for forretningsområderne i Nets.
Bain Capital er en af de største og mest omdiskuterede kapitalfonde i USA, og den tidligere republikanske præsidentkandidat Mitt Romney var med til at starte selskabet.
Advent har base i USA og er en af verdens største og har foruden Nets også været medejer af KMD. Kapitalfonden opkøbte tidligere i år Holsebro-virksomheden Færch Plast fra EQT i en milliardhandel.
Advent og Bain, der sidder på 39,9 pct. af aktierne i Nets, vil geninvestere i betalingskoncernen, så de beholder en ejerandel på 16 pct.
Øvrige
Udover Hellman & Friedman, GIC, Sampo, Advent og Bain, så investerer Stepstone Group, og et fond der bliver forvaltet af Fisher Lynch Capital i Nets, ”sammen med andre minoritetsaktionærer”.