Den omstridte lov om F1-lån, som erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) forhandler i Folketinget netop nu, skal sendes tilbage til tegnebrættet.
Det vurderer Lars Krull, en af landets førende forskere i finanssektoren og seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, overfor Børsen Finans.
Læs også: Rangvid: Henrik Sass' renteloft er gift for boligejere
Hans vurdering kommer efter, at Jesper Rangvid, professor ved CBS og formand for regeringens eget finanskriseudvalg, i mandagens udgave af Børsen advarede mod en central del af Sass' og Nationalbankens redningsplan for F1-lånene - nemlig det særlige renteloft ved kraftige rentestigninger.
Og Krull er enig.
"Jesper Rangvid har efter min vurdering nogle meget valide betragtninger omkring investoradfærd, såfremt det skulle trække op til en 'fejlslagen' refinansiering," siger Lars Krull til Børsen Finans.
Til ære for S&P
Det nuværende lovforslag sigter på at fjerne refinansieringrisiko i realkreditsektoren til ære for internationale ratinggiganter som Fitch, Moody's og S&P.
Læs også: Blå blok kræver flekslov lagt på is
Et af redskaberne er at låse renten, når den er steget med 5 procentpoint inden for ét år frem mod en auktion - også kaldet renteloft eller rentetrigger. Obligationerne forlænges så med ét år til en rente på den gamle rente plus fem procent, uanset om renten er steget endnu mere.
Rangvid forudser, at der vil opstå nervøse handelsbevægelser i markedet, allerede når renten er steget måske 2-3 procentpoint, som i sig selv kan presse renten yderligere op - og dermed gør det unødvendigt dyrt for boligejerne.
Læs også Nationalbankens kronik: Ingen usikkerhed om renten
Den tvivl har nu gjort, at de blå forligspartier i den finansielle forligskreds træder på bremsen og kræver nye møder og udredninger af ministeren, før de kan stemme for. Blandt andet vil der blive spurgt ind til, om S&P vil blåstemple forslaget, selv hvis rentetriggeren tages ud, sådan som Jesper Rangvid forudser.
Lovgiv i rammer - ikke detaljer
Lars Krull understreger, at det er farligt at lovgive i detaljen om enkeltprodukter som F1-lån. Det er langt bedre at lade institutterne selv klare tilpasningen ved at sætte nogle passende rammer, såsom den realkredit-diamant, der alligevel er klar fra Finanstilsynet om få måneder.
"Efter min vurdering kunne denne meget belejligt indeholde et hjørne med krav til varighedsgabet mellem passiv- og aktivsiden i et realkreditinstitut. Hvis der her er et forholdsvist operationelt krav, ville institutterne indrette deres udbud efter det," siger Lars Krull.
Læs også: Pensionsinvestor foreslår ny lånemodel
Han tilføjer, at realkreditinstitutterne så selv kan indbygge et forlængelseskrav i de udbudte obligationer efter behov.
Stor ubalance i varighed
"Det er ikke, fordi jeg er super liberal og tænker i deregulering, men efter min bedste vurdering skal lovgivning være nødvendig og fremme et eller andet formål. Og det er altså rammerne, der er vigtige, og ikke egenskaberne ved enkeltprodukter," siger Lars Krull til Børsen Finans.
Han understreger, at flekslånene i det hele taget har skabt ubalance mellem realkredittens varighed i finansieringen og udlånet.
Og de korte obligationer får en ofte høj værdi - og dermed lav rente til boligejerne - fordi de også bliver brugt som et højlikvidt styringsinstrument i pengeinstitutter og pensionskasser, både i Danmark og udlandet.
Følsomt overfor faldende likviditet
"Der eksisterer et marked for disse, og det nyder realkreditkunderne godt af, fordi de ved markeder med likviditetsrigelighed opnår en lav rente på deres lån," siger Lars Krull.
Men Nationalbanken er bekymret for den dag, hvor der ikke længere er likviditetsrigelighed i markederne, vurderer Krull, for så vil investorerne efterspørge en meget højere rente eller slet ikke reinvestere i en kort obligation udstedt af et dansk realkreditinstitut.
"Men lader man Finanstilsynet passe deres arbejde med at udvikle et sæt rammebetingelser, så burde vi se en realkreditsektor, der fremover vil udgøre en mindre trussel for den finansielle stabilitet, og jeg håber, at Nationalbanken og Finanstilsynet sammen kan formulere nogle krav til realkreditinstitutterne, der vil sikre dette," siger Lars Krull.
Det vurderer Lars Krull, en af landets førende forskere i finanssektoren og seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, overfor Børsen Finans.
Læs også: Rangvid: Henrik Sass' renteloft er gift for boligejere
Hans vurdering kommer efter, at Jesper Rangvid, professor ved CBS og formand for regeringens eget finanskriseudvalg, i mandagens udgave af Børsen advarede mod en central del af Sass' og Nationalbankens redningsplan for F1-lånene - nemlig det særlige renteloft ved kraftige rentestigninger.
Og Krull er enig.
"Jesper Rangvid har efter min vurdering nogle meget valide betragtninger omkring investoradfærd, såfremt det skulle trække op til en 'fejlslagen' refinansiering," siger Lars Krull til Børsen Finans.
Til ære for S&P
Det nuværende lovforslag sigter på at fjerne refinansieringrisiko i realkreditsektoren til ære for internationale ratinggiganter som Fitch, Moody's og S&P.
Læs også: Blå blok kræver flekslov lagt på is
Et af redskaberne er at låse renten, når den er steget med 5 procentpoint inden for ét år frem mod en auktion - også kaldet renteloft eller rentetrigger. Obligationerne forlænges så med ét år til en rente på den gamle rente plus fem procent, uanset om renten er steget endnu mere.
Rangvid forudser, at der vil opstå nervøse handelsbevægelser i markedet, allerede når renten er steget måske 2-3 procentpoint, som i sig selv kan presse renten yderligere op - og dermed gør det unødvendigt dyrt for boligejerne.
Læs også Nationalbankens kronik: Ingen usikkerhed om renten
Den tvivl har nu gjort, at de blå forligspartier i den finansielle forligskreds træder på bremsen og kræver nye møder og udredninger af ministeren, før de kan stemme for. Blandt andet vil der blive spurgt ind til, om S&P vil blåstemple forslaget, selv hvis rentetriggeren tages ud, sådan som Jesper Rangvid forudser.
Lovgiv i rammer - ikke detaljer
Lars Krull understreger, at det er farligt at lovgive i detaljen om enkeltprodukter som F1-lån. Det er langt bedre at lade institutterne selv klare tilpasningen ved at sætte nogle passende rammer, såsom den realkredit-diamant, der alligevel er klar fra Finanstilsynet om få måneder.
"Efter min vurdering kunne denne meget belejligt indeholde et hjørne med krav til varighedsgabet mellem passiv- og aktivsiden i et realkreditinstitut. Hvis der her er et forholdsvist operationelt krav, ville institutterne indrette deres udbud efter det," siger Lars Krull.
Læs også: Pensionsinvestor foreslår ny lånemodel
Han tilføjer, at realkreditinstitutterne så selv kan indbygge et forlængelseskrav i de udbudte obligationer efter behov.
Stor ubalance i varighed
"Det er ikke, fordi jeg er super liberal og tænker i deregulering, men efter min bedste vurdering skal lovgivning være nødvendig og fremme et eller andet formål. Og det er altså rammerne, der er vigtige, og ikke egenskaberne ved enkeltprodukter," siger Lars Krull til Børsen Finans.
Han understreger, at flekslånene i det hele taget har skabt ubalance mellem realkredittens varighed i finansieringen og udlånet.
Og de korte obligationer får en ofte høj værdi - og dermed lav rente til boligejerne - fordi de også bliver brugt som et højlikvidt styringsinstrument i pengeinstitutter og pensionskasser, både i Danmark og udlandet.
Følsomt overfor faldende likviditet
"Der eksisterer et marked for disse, og det nyder realkreditkunderne godt af, fordi de ved markeder med likviditetsrigelighed opnår en lav rente på deres lån," siger Lars Krull.
Men Nationalbanken er bekymret for den dag, hvor der ikke længere er likviditetsrigelighed i markederne, vurderer Krull, for så vil investorerne efterspørge en meget højere rente eller slet ikke reinvestere i en kort obligation udstedt af et dansk realkreditinstitut.
"Men lader man Finanstilsynet passe deres arbejde med at udvikle et sæt rammebetingelser, så burde vi se en realkreditsektor, der fremover vil udgøre en mindre trussel for den finansielle stabilitet, og jeg håber, at Nationalbanken og Finanstilsynet sammen kan formulere nogle krav til realkreditinstitutterne, der vil sikre dette," siger Lars Krull.
