Danske skoler og uddannelsesinstitutioner spiller ifølge regeringen alt for højt spil med risikofyldte og komplicerede finansielle instrumenter. Derfor skal renteswap helt forbydes, mens brugen af afdragsfrihed skal reduceres markant.
“Risikoen ved nogle typer af lån kan potentielt betyde, at vi får mindre uddannelse og forskning for statens tilskud, end vi ellers ville have fået. Derfor har regeringen besluttet at begrænse de risici, institutionerne kan tage, når de fremover optager lån. Derfor indfører vi fem konkrete tiltag for institutionernes finansieringsforhold,” siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen i et skriftligt svar til Børsen.
Bekendtgørelsen om de risikofyldte lån gælder også for skolerne under undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil og skal træde i kraft fra årsskiftet. Det er en reaktion på en kritisk beretning, som Rigsrevisionen kom med i oktober 2019. Beretningen fik blandt andet statsrevisorerne til at kritisere ministerierne for ikke at have ført et tilfredsstillende tilsyn med den måde, de selvejende uddannelsesinstitutioner stiftede gæld på.
Det bliver der nu rettet op på. Udover at forbyde renteswapaftaler og begrænse afdragsfrihed må skolerne heller ikke længere tage lån i udenlandsk valuta bortset fra euro. Derudover skal skolernes finansielle strategi godkendes af bestyrelsen, og endelig vil ministerierne styrke tilsynet med, hvordan institutionerne investerer og gældssætter sig, oplyser Ane Halboe-Jørgensen.
Rigsrevisionens beretning rummer flere eksempler på skoler, der har betalt dyrt for at indfri renteswapaftaler, der blev lavet for mere end ti år siden. Flere steder er de nye ledelser også enige i kritikken.
På Københavns Professionshøjskole (KP) kan økonomichef Per Langeland Christensen ikke se nogen grund til, at skolen fremover skal lave swapaftaler. Københavns Professionshøjskole har efter at have betalt et mindre tocifret millionbeløb for at indfri sine swapaftaler i dag en finansiel politik, der forbyder brugen af finansielle instrumenter.
“Det har vist sig ikke at kunne betale sig for os, at der i 2008 blev indgået en renteswap i stedet for et fastforrentet realkreditlån. Det er en erfaring, som vi har lært af, og som vi ikke skal kaste os ud i igen” siger Per Langeland Christensen.
Det er kollegerne på DTU ikke enige i. Børsen har tidligere i år afdækket, at stedets renteswapaftaler med op til 30 års løbetid er negative med 1,5 mia. kr. og har halveret universitetets egenkapital.
DTU mener imidlertid, at skolen har tilstrækkelig med egenkapital til at håndtere dette. I flere høringssvar fra universitetet til Rigsrevisionen har man desuden anfægtet påstanden om, at brugen af renteswap har en høj risiko. DTU mener tværtimod, at finansieringspolitikken er konservativ. Selv om de forskellige renteswap betyder, at man lige nu betaler en markant højere rente på sine lån end mange andre, fremhæver DTU for eksempel, at swapaftalerne betyder, at man kan planlægge sin forretning i et langt tidsperspektiv.
mia. er den negative markedsværdi af DTU's renteswapaftaler
DTU beklager derfor, at regeringen griber ind i bestyrelsens kompetence til at fastlægge finansieringspolitikken.
“DTU har haft, og har, et stort investeringsbehov for at sikre excellent forskningsinfrastruktur til at understøtte universitets vækst, herunder på den tekniske videnskab til den grønne omstilling. Begrænsningen i brugen af de finansielle virkemidler er fuldstændig ubegrundet i DTU's forhold og vil alt andet lige gøre låneoptagelsen dyrere for DTU,” siger prorektor Rasmus Larsen.
