Den danske finanssektor er i disse år stærkt presset af reguleringsdrevne opgaver som compliance og hvidvask af penge. Det er opgaver, der skal løses på tværs af finanssektoren, men i øjeblikket løses på parallel vis hos datacentralerne BEC, SDC, Bankdata og i tilsvarende funktioner under storbankerne Danske Bank og Nordea.
Det oplagte sted at slå pjalterne sammen i første omgang er i Bankdata, SDC og BEC.
“I det omfang man kan gøre det ét sted i stedet for tre, så er der oplagte besparelser,” siger topchefen i Finanstilsynet, Jesper Berg, om datacentralerne Bankdata, BEC og SDC, der betjener alle danske pengeinstitutter, bortset fra Nordea og Danske Bank.
“Sektoren er presset økonomisk og derfor bliver der et pres for at løse de her omkostninger
Jesper Berg, direktør i Finanstilsynet
På udbudssiden siger han, at forretningsmodellen med regionale og lokale banker betyder, at man kan komme relativt tæt på kunderne.
“Men det forudsætter også, at det, som ligger bag kundekontakten, ikke har omkostningerne til at udvikle sit eget produktionsapparat. Det er i denne sammenhæng, at it-centralerne har sejret og vist deres nytte,” fortæller direktøren med baggrund i den historiske struktur, hvor datacentralerne blev oprettet for mere end 50 år siden.
Jesper Berg fortsætter med fokus på den frie bevægelighed for finansinstitutterne mellem datacentralerne, der skal kunne sikre en bevægelse i sektoren.
“På et eller andet tidspunkt kommer der til at ske noget. Det er uholdbart, at omkostningerne er op til faktor tre af, hvad de kunne være. Sektoren er presset økonomisk, og derfor bliver der et pres for at løse de her omkostninger. Men Finanstilsynets primære interesse er, at udtrædelsesomkostningerne ikke er et problem, når nødlidende institutter skal overtages af andre, og det problem er løst. De må selv løse de driftsøkonomiske problemer”.
Han mener, at den mest sandsynlige model er, at den overtagende datacentral betaler nytilkomne institutter for deres omkostninger ved at flytte.
I mange tilfælde vil det at blive på en central være det nemmeste. Når man flytter, taber man en masse opsparet viden, da man kommer over på et nyt system med andre mekanikker. Det betyder, at der er store omkostninger for det finansinstitut, der skal flytte.
Er der en vej ud for sektoren?
“På den ene side er det fristende at erhverve helt nye systemer, der ikke er afhængige af de historiske systemer. På den anden side er banksystemer en ekstremt kompliceret verden, hvor der ikke findes plug-and-play-løsninger, blandt andet fordi der er forskellige produkter,” siger Jesper Berg og fortsætter:
“Det har historisk vist sig, at man kan kaste mange milliarder kroner efter noget spritnyt it, men det er svært at få til at spille
Jesper Berg, direktør i Finanstilsynet
“Det har historisk vist sig, at man kan kaste mange milliarder kroner efter noget spritnyt it, men det er svært at få til at spille.”
Han henviser blandt andet til SDC og BEC’s fælles indkøb af it-systemet Calypso for mere end ti år siden, der ifølge centralerne skulle have banet vej for en fusion mellem de to.
I typisk Jesper Berg-stil peger han på luftfartsindustrien, hvor legacy, som eksempelvis SAS, Lufthansa og British Airways, havde meget høje omkostninger og dyre flyvninger. Det banede vejen for nytilkomne lavprisselskaber som Ryanair, Norwegian og Easyjet, der fik kronede muligheder for at vinde markeder.
Der er også medicinalindustrien, hvor biotekselskaber, der opfinder ny medicin, ofte ender med at køre produkterne gennem de etablerede medicinalselskaber.
“Hvorvidt banker minder om luftfart, hvor legacy viste sig at være en ulempe, eller de minder om medicinalindustrien, er svært at udtale sig om,” siger Jesper Berg og understreger, at man som finanstilsyn er allermest interesseret i, at finanssektoren fungerer sikkert.
