23 danske banker og sparekasser tjener så lidt, at de på sigt vil kuldsejle, hvis det fortsætter.
Og det svarer faktisk til mere end hver fjerde pengeinstitut i Danmark.
Det slår Finanstilsynet fast i en ny rapport, og tilsynet har derfor bedt de 23 pengeinstitutter om en redegørelse for, hvordan de får basisindtjeningen op at køre igen.
"Nogle er selvfølgelig opmærksomme på, at der er et problem. Men vi vil også gerne gøre resten opmærksomme på, at de ligger skævt," siger Anders Balling, kontorchef i Finanstilsynet, til Børsen Finans.
Bør kunne tage mere
Finanstilsynet tager afsæt i, at pengeinstitutterne bør have en basisindtjening, der kan rumme de forventede tab på udlånene.
Og hvad er et godt mål for det? Ifølge Finanstilsynet er det de gennemsnitlige nedskrivninger i branchen i første halvår, der ligger på 0,37 pct. af udlån og garantier.
På den måde er det kun de store, uventede tab, der skal kunne suges op af pengetanken i form af egenkapitalen.
Hver fjerde tjener for lidt
Og når man så kigger nærmere på de 90 danske pengeinstitutter, der har overlevet den finansielle storm de sidste fem år, så har 23 institutter en basisindtjening på under de 0,37 pct. 12 af dem har endda en direkte negativ basisindtjening.
"Det er jo ikke noget, der slår et pengeinstitut ihjel i morgen. Hvis man ellers er godt kapitaliseret, har man noget tid til at arbejde med det. Men på sigt er det jo sådan, at hvis ens indtjening er lavere end nedskrivningerne, så dør man. Så der skal gøres noget ved det," siger Anders Balling.
Der er dog typisk tale om de små, lokale pengeinstitutter, der ikke fylder så meget i det samlede banklandskab.
De 23 institutter repræsenterer 2,4 pct. af sektoren målt på samlede aktiver," skriver Finanstilsynet.
Og det svarer faktisk til mere end hver fjerde pengeinstitut i Danmark.
Det slår Finanstilsynet fast i en ny rapport, og tilsynet har derfor bedt de 23 pengeinstitutter om en redegørelse for, hvordan de får basisindtjeningen op at køre igen.
"Nogle er selvfølgelig opmærksomme på, at der er et problem. Men vi vil også gerne gøre resten opmærksomme på, at de ligger skævt," siger Anders Balling, kontorchef i Finanstilsynet, til Børsen Finans.
Bør kunne tage mere
Finanstilsynet tager afsæt i, at pengeinstitutterne bør have en basisindtjening, der kan rumme de forventede tab på udlånene.
Og hvad er et godt mål for det? Ifølge Finanstilsynet er det de gennemsnitlige nedskrivninger i branchen i første halvår, der ligger på 0,37 pct. af udlån og garantier.
På den måde er det kun de store, uventede tab, der skal kunne suges op af pengetanken i form af egenkapitalen.
Hver fjerde tjener for lidt
Og når man så kigger nærmere på de 90 danske pengeinstitutter, der har overlevet den finansielle storm de sidste fem år, så har 23 institutter en basisindtjening på under de 0,37 pct. 12 af dem har endda en direkte negativ basisindtjening.
"Det er jo ikke noget, der slår et pengeinstitut ihjel i morgen. Hvis man ellers er godt kapitaliseret, har man noget tid til at arbejde med det. Men på sigt er det jo sådan, at hvis ens indtjening er lavere end nedskrivningerne, så dør man. Så der skal gøres noget ved det," siger Anders Balling.
Der er dog typisk tale om de små, lokale pengeinstitutter, der ikke fylder så meget i det samlede banklandskab.
De 23 institutter repræsenterer 2,4 pct. af sektoren målt på samlede aktiver," skriver Finanstilsynet.
