ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Dårlige lån koster bankerne 8 mia kr i nedskrivninger

De danske banker og sparekasser måtte tage nedskrivninger på dårlige lån for næsten 8 mia. kr. i første halvdel af året.

Det fremgår af en helt ny opgørelse fra Finanstilsynet, der har regnet videre på sektorens halvårsregnskaber.

Det præcise tal er 7,8 mia. kr., men selv om det lyder voldsomt, har bankerne faktisk haft et langt bedre forår end sidste år, hvor nedskrivningerne nåede helt op på 13,5 mia. kr. i første halvår.

Så reelt er nedskrivningerne faldet med 42 pct. i perioden.

Hovedmotor i bedre bundlinjer

De dykkende nedskrivninger er også den vigtigste forklaring på, at de danske pengeinstitutter har mere end fordoblet deres overskud før skat.

Faktisk tjente banker og sparekasser ialt 10,5 mia. kr. før skat i første halvdel af i år - mod kun 4,2 mia. kr. i første halvdel af 2012.

Ifølge Finanstilsynet har bankerne i gennemsnit nedskrevet for beløb, der svarer til 0,37 pct. af de samlede udlån og garantier.

De små får tæsk


Men der er selvfølgelig enormt stor spredning i feltet. Hvert tiende pengeinstitut måtte diske op med nedskrivninger på over 1,5 pct. af af udlån og garantier - og det er især de mindre institutter, der får tæsk på nedskrivningerne.

Men selv om det går den rigtige vej med at få skrevet ned på de dårlige lån og tilpasset omkostninger, så bundlinjen er op vej op, så har bankerne store udfordringer med toplinjen.

Nettorenteindtægterne falder nemlig - helt konkret med 7,6 pct. - og det afspejler et marked, hvor udlånet til danske borgere og virksomheder falder.

Bedre balance mellem ind- og udlån

Til gengæld er indlånet steget, og det er godt nyt, vurderer Finanstilsynet.

"Det faldende udlån og en stigning i indlånet har tilført pengeinstitutterne en mere balanceret fundingstruktur og samlet set et bedre forhold mellem udlån og indlån," skriver Finanstilsynet i deres nye rapport.





Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis