Anden bølge af corona og nedlukninger har øget risikoen i det finansielle system og lagt pres på centralbanker og regeringer, der prøver at holde coronakrisen fra at gøre den økonomiske krise endnu dybere.
Ifølge Finanstilsynets direktør Jesper Berg er centralbankerne, inklusive Den Europæiske Centralbank, ved at løbe tør for våben i kampen for at holde økonomierne oppe med en lempelig pengepolitik. Men risikoen for en recession og gældskrise i kølvandet på coronanedlukningen er kun den næststørste trussel mod det finansielle system, fremgår det af den finansielle vagthunds dugfriske risikovurdering, der offentliggjordes onsdag.
For tilsynets største bekymring er nemlig, om tilliden til det finansielle system risikerer at blive sendt i bund, hvis markederne bliver nervøse og sender risikopræmier og renter op og aktiekurserne ned.
“Det går værre, men det kunne gå meget værre
Jesper Berg, direktør, Finanstilsynet
“Det er ikke nogen nem situation, men det vi skal være opmærksomme på, er den måde, det kan påvirke den finansielle sektor og tilliden til den,” siger Jesper Berg, der peger på, at en meget stor del af de danske pensionsopsparinger i dag er markedsrenteprodukter, hvor kunden bærer tabsrisikoen i modsætning til opsparinger med garanterede afkast.
“Det skal man være bevidst om i sin risikostyring, så fremtidens pensionister ikke pludselig mangler halvdelen af deres økonomi, og i sin kommunikation med kunderne, så der ikke er nogle, der bliver overraskede, hvis tabene kommer,” siger Jesper Berg, der også har en advarsel til bankerne om at tænke på kunderne før dem selv.
“Bankerne skal tænke i kundernes interesse. De skal ikke tænke, at indlån er rædselsfulde, fordi de ikke giver dem nogen indtægt. Det vil ikke være fremmende for den i forvejen skrøbelige tillid til det finansielle system,” siger tilsynschefen.
Siden han satte sig i chefstolen hos Finanstilsynet på Århusgade i 2015, har han oplevet skandaler om udbyttesvindel, Panama Papers, hvidvask hos Danske Bank i Estland og Nordea i København, dårlig investeringsrådgivning i Flexinvest-sagen og senest ulovlige inkassoopkrævninger, der alle sammen har udvandet branchens tillid.
To af tilsynets kæpheste i Bergs regeringstid har netop været at advare om, at pensionsselskaberne har flyttet de fleste kunder over i markedsrenteopsparinger, uden at kunderne altid er klar over risikoen, og at sikre, at bankerne er blevet så stærkt kapitaliseret, som det har været muligt at kræve.
Når tilsynet ikke ser en coronarecession som trussel nummer ét, skyldes det, at Danmark er i en betydelig bedre situation end de fleste andre lande.
Det er hovedsageligt fordi, regeringen har råd til at låne meget mere for at holde hånden under økonomien, og at banker og realkreditinstitutter er stærkt kapitaliserede, vurderer man hos den finansielle vagthund.
“Det går værre, men det kunne gå meget værre.”
“Selvfølgelig er coronakrisen alvorlig, og selvfølgelig vil anden bølge give anledning til større tab, end vi har set hidtil – og tab kommer med en hvis forsinkelse – men relativt til andre lande er vi privilegerede,” siger tilsynschefen.
Han ser fortsat aktiver, uanset om det er aktier eller ejendomme, opføre sig modsat af, hvad han ellers forventede at “tyngdeloven tillader” efter at boligpriserne og kurserne på fondsbørsen i København har sat nye rekorder, mens knap 200.000 danskere har haft corona.
“Man kan kun tænke, hvor længe kan det fortsætte? Det er begrænset, hvor mange gange man kan råbe ulven kommer, men vi er i risikominimeringsbranchen, så det er klart noget, vi skal kigge på,” siger Jesper Berg.