De forhadte gebyrer på realkreditlån - de såkaldte bidragssatser - bør få en omgang med leen, hvis den F1-redning, som erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) i går lancerede, bliver virkelighed.
Sådan lyder meldingen fra både Forbrugerrådet og boligekspert i Boligøkonomisk Videnscenter, Curt Liliengreen.
"Bidragssatserne er blevet sat op for at polstre realkreditten som følge af en række krav om at opbygge egenkapital. Men den sikring, de skulle gennemføre for at tilfredsstille ratingbureauerne, behøver de sandsynligvis ikke længere, så alt andet lige burde bidragssatserne på sigt gå ned," siger Curt Liliengreen.
Smart løsning
Han kalder lovforsaget, der automatisk vil sende flekslånere over i et fastforrentet lån, hvis renten pludselig stiger med 5 procentpoint ved en refinansieringsauktion, for "en temmelig smart løsning", som burde stille de skeptiske ratingbureauer tilfreds.
De senere år har bidragssatserne på især flekslån og afdragsfrie lån oplevet noget nær en himmelflugt. Eksempelvis betalte boligejere med et afdragsfrit F1-lån optaget i Nordea Kredit 0,53 pct. i bidragssatser i 2009 - i dag hedder satsen 1,1 pct.
Curt Liliengreen tør dog ikke sætte dato og beløb på, hvornår og hvor meget bidragssatserne skal sænkes.
"Det varierer fra institut til institut, for de er polstret forskelligt. Men nu hvor risikoen er blevet afløftet, så bliver kapitalkravet mindre," siger Curt Liliengreen.
Risici er væk
Også Forbrugerrådet mener, at bidragssatserne skal ned.
"Grunden til at vi har fået de høje bidragssatser er jo, at der er indbygget nogle risici, som ratingbureauerne mener, realkreditinstitutterne bør dække af," siger økonom i Forbrugerrådet, Morten Bruun Pedersen.
Hvor meget gebyret skal ned er svært at sige.
"Vi kan jo ikke definere os ud af, at ting koster noget," siger Morten Bruun Pedersen.
Han kunne godt tænke sig en grundig gennemgang af realkreditsystemet, hvor der udover muligheden for at sænke bidragssatserne bliver kigget på gennemsigtigheden, konkurrencen og omkostningerne ved at skifte institut.
ATP er enig
Hos landet største investor i realkreditobligationer, ATP, ser man heller ingen grund til, at bidragssatserne ikke skulle falde.
”Bidragssatserne på lån med kort løbetid er steget over det seneste år, men når nu refinansieringsrisikoen er lagt over på investorerne, kan realkreditinstitutterne reducere bidragssatsen, så boligejerne ikke kommer til at betale mere for et F1-lån, end de allerede gør i dag,” lyder argumentet fra obligationschef i ATP, Anders Svennesen.
Umiddelbart ser han scenariet med en pludselig rentestigning på 5 pct. som tæt på usandsynlig og derfor vil renterne på flekslånene heller ikke stige synderligt.
Sådan lyder meldingen fra både Forbrugerrådet og boligekspert i Boligøkonomisk Videnscenter, Curt Liliengreen.
"Bidragssatserne er blevet sat op for at polstre realkreditten som følge af en række krav om at opbygge egenkapital. Men den sikring, de skulle gennemføre for at tilfredsstille ratingbureauerne, behøver de sandsynligvis ikke længere, så alt andet lige burde bidragssatserne på sigt gå ned," siger Curt Liliengreen.
Smart løsning
Han kalder lovforsaget, der automatisk vil sende flekslånere over i et fastforrentet lån, hvis renten pludselig stiger med 5 procentpoint ved en refinansieringsauktion, for "en temmelig smart løsning", som burde stille de skeptiske ratingbureauer tilfreds.
De senere år har bidragssatserne på især flekslån og afdragsfrie lån oplevet noget nær en himmelflugt. Eksempelvis betalte boligejere med et afdragsfrit F1-lån optaget i Nordea Kredit 0,53 pct. i bidragssatser i 2009 - i dag hedder satsen 1,1 pct.
Curt Liliengreen tør dog ikke sætte dato og beløb på, hvornår og hvor meget bidragssatserne skal sænkes.
"Det varierer fra institut til institut, for de er polstret forskelligt. Men nu hvor risikoen er blevet afløftet, så bliver kapitalkravet mindre," siger Curt Liliengreen.
Risici er væk
Også Forbrugerrådet mener, at bidragssatserne skal ned.
"Grunden til at vi har fået de høje bidragssatser er jo, at der er indbygget nogle risici, som ratingbureauerne mener, realkreditinstitutterne bør dække af," siger økonom i Forbrugerrådet, Morten Bruun Pedersen.
Hvor meget gebyret skal ned er svært at sige.
"Vi kan jo ikke definere os ud af, at ting koster noget," siger Morten Bruun Pedersen.
Han kunne godt tænke sig en grundig gennemgang af realkreditsystemet, hvor der udover muligheden for at sænke bidragssatserne bliver kigget på gennemsigtigheden, konkurrencen og omkostningerne ved at skifte institut.
ATP er enig
Hos landet største investor i realkreditobligationer, ATP, ser man heller ingen grund til, at bidragssatserne ikke skulle falde.
”Bidragssatserne på lån med kort løbetid er steget over det seneste år, men når nu refinansieringsrisikoen er lagt over på investorerne, kan realkreditinstitutterne reducere bidragssatsen, så boligejerne ikke kommer til at betale mere for et F1-lån, end de allerede gør i dag,” lyder argumentet fra obligationschef i ATP, Anders Svennesen.
Umiddelbart ser han scenariet med en pludselig rentestigning på 5 pct. som tæt på usandsynlig og derfor vil renterne på flekslånene heller ikke stige synderligt.
