Selv om der er et renteloft på vej til de danske boligejere med F1-lån, når renten eksploderer, så kan det blive en kort tur i beskyttelsesrummet. Beskyttelsen gælder nemlig kun i ét år.
Det fremgår af det nye lovforslag, som erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) nu har fremsat for Folketinget.
For selv om selve krumtappen i forslaget er, at F1 og F3-lånernes rente højst kan hoppe med 5 procentpoint på et år, så er der ingen pardon i år to.
"En låntager med eksempelvis et F1-lån vil således højst kunne få en rentestigning på fem procentpoint fra ét år til det næste. Ved den første refinansiering efter udløbet af dette år vil der ikke være begrænsning på renten," skriver ministeriet i bemærkningerne til lovforslaget.
Med andre ord: Hvis renten hopper fra 1 til 8 pct. på ét år, så stopper F1-lånerne på en rente på 6 pct. Men det følgende år risikerer boligejerne at skulle betale den aktuelle rente, der måske endda har flyttet sig yderligere opad, hvis auktionen altså kan gennemføres.
Det er dog meget, meget usandsynligt at se sådanne rentehop i virkeligheden.
"Rentestigninger i den størrelsesorden (5 procentpoint, red.) er kun forekommet enkelte gange de sidste 150 år," skriver ministeriet i sit lovforslag.