Den nye redningspakke til F1-lånene, som erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) netop har fremsat for Folketinget, kommer kun til at omfatte F1 og F3-lån. Derimod er F5-lånene fortsat uden renteloft.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, der taler om obligationer med løbetider op til 37 måneder - altså godt tre år, så det lige akkurat omfatter F3'erne.
"Med forslaget indføres derfor en tvungen løbetidsforlængelse for ikke-forfinansierede obligationer, hvis renten stiger med mere end 5 procentpoint ved en refinansieringsauktion for obligationer med løbetid op til 37 måneder, eller hvis auktionen fejler for alle typer af ikke-forfinansierede obligationer," skriver ministeren i sit lovforslag.
Dermed imødekommer ministeren i hvert fald delvist krav fra den finansielle sektor, der i en stribe høringssvar har sagt nej tak til både F3 og F5-rentelofter.
Realkreditinstitutterne er simpelthen bange for, at F3 og F5 bliver for dyre, hvis investorerne priser ekstra risiko ind i de lange flekslån.
Men F3'eren kommer altså med i lovforslaget.
Mekanikken er stadig, at hvis renten pludselig hopper mere end 5 procentpoint på ét år, eller en fleksauktion af andre grunde mislykkes, så vil der ske en tvungen forlængelse af obligationerne i ekstra 12 måneder.
Og hvis det ikke er nok - og markedet stadig er ude af balance til den tid - så bliver obligationerne forlænget yderligere.
"Renteloftet er sat til 5 procentpoint ud fra en målsætning om, at renteloftet kun udløses i situationer, som forekommer meget sjældent, men kan have store konsekvenser. Rentestigninger i den størrelsesorden er kun forekommet enkelte gange de sidste 150 år," skriver ministeriet i sit forslag.