Der er små forbedringer i kreditmulighederne for danske virksomheder, men det er fortsat langt sværere for de små virksomheder at finde finansiering end for de store.
Sådan lyder konklusionen fra Erhvervs- og Vækstministeriets halvårlige redegørelse om udviklingen i kreditmulighederne, som netop er blevet offentliggjort i dag.
"Der er små tegn på bedring i kreditsituationen i Danmark i starten af 2014, især for store virksomheder. Redegørelsen viser dog, at små- og mellemstore virksomheder stadig oplever, at det kan være svært at låne penge," siger erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) i en pressemeddelelse.
Færre udlån fra pengeinstitutter
For ottende måned i træk steg det samlede udlån til erhverv i marts. Det samlede erhvervsudlån er således steget 34 mia. kr. over det seneste år. Heri er også inkluderet virksomhedsobligationer, som oplever stigende popularitet.
Stigningen skyldes i høj grad øget udlån fra realkreditinstitutterne, der har udlånt 48 mia. kr. mere i det seneste år. Den øgede kredit kommer således ikke fra pengeinstitutterne. Her er det samlede udlån til erhvervskunderne faldet med lidt over 13 mia. kr. over det seneste år.
De små kæmper
Spørger man virksomhederne er der generelt en langt mere positiv holdning blandt de store virksomheder, mens de mindre virksomheder - med mellem 1 og 100 ansatte - vurderer kreditsituationen til at være væsentlig dårligere. Heri svarer godt og vel hver fjerde virksomhed, at den vurderer finansieringssituationen som dårlig eller meget dårlig.
Det får da også Henrik Sass Larsen til at understrege, at regeringen vil tage ansvar for at løse udfordringerne for de mindre virksomheder. Senest med regeringens vækstplan i juni, hvori man præsenterede otte initiativer - mest bemærkelsesværdigt en lempelse af udbyttebeskatningen af investeringer i unoterede aktier fra 22 pct. til 15 pct, men også at der sikres risikovillig kapital til virksomheder med særskilt vækstpotentiale.