ANALYSE - Ingen tvivl. Hvis topcheferne i landets virksomheder i morgen blev bedt om at give deres vurdering af den nye skitse til en vækstplan og jobreform, som blev aftalt tirsdag aften mellem regeringen og Venstre, vil den være mere positiv end for to dage siden.
Seks ud af ti danske topchefer svarer i ny Greens Konjunkturmåling foretaget af Børsen, at regeringens første udspil til vækstplan var for lille til at gøre en forskel for dansk økonomi. Derfor giver det sig selv, at vurderingen af den nye skitse vil være bedre end vurderingen af regeringens oprindelige udspil.
Det er imidlertid lige så klart, at selv om lettelsen af energiskatterne er fordoblet i den endelige aftaleskitse, så er vækstplanen, ”Danmark helt ud af krisen”, ikke en plan, som ændrer retningen for dansk økonomi. Det erkender regeringen selv. Ifølge regeringen egen vurdering vil velstanden målt ved bnp være 7 mia. kr. højere i 2020 på grund af den nye vækstplan, og vil i bedste fald øge bnp-væksten med 0,1 pct. om året frem mod 2020. Ingen tør spekulere i jobeffekten, men den er lille.
Alligevel er erhvervslivets generelt tilfredse med udspillet. Små forbedringer er trods alt bedre end ingenting, og ikke mindst DI’s topchef Karsten mener, at der sket reelle forbedringer for de energitunge industrivirksomheder. Hos servicevirksomhederne i Dansk Erhverv er tilfredsheden mere behersket. Her er det en momslettelse for hotelovernatninger, som udløser jubel. Lidt er bedre end ingenting.
Her er et bud på de fem vigtigste elementer i skitsen til en ny vækstplan og jobreform, som nu skal forhandles plads i en serie af små og store politiske forhandlinger.
1. Lempelsen af PSO-afgifterne
Ambitionsniveauet for lettelserne af energiafgifterne har taget et stort hop, siden regeringen i starten af maj præsenterede sin vækstplan. Dengang lagde regeringen op til en lempelse af virksomhedernes PSO-omkostninger for 5,8 mia. kr. Nu skal PSO-omkostningerne lettes med 13,2 mia. kr., hvoraf lettelserne for virksomhederne løber op i 7,9 mia. kr.. En ekstra smørelse til virksomhederne på 2,1 mia. kr.
Netop lempelsen af PSO-omkostningerne er det område, hvor topchefernes i landets virksomheder har set mest positiv elementerne i vækstplanen, ifølge en helt ny konjunkturundersøgelse fra Greens Analyseinstitut. Godt hver fjerde af landets topchefer mener, at en lettelse af PSO-omkostninger vil have nogen eller stor betydning for virksomhederne.
Regeringen har smurt virksomhederne det rigtige sted.
2. Større rolle for a-kasser i beskæftigelsesreform droppet
Op til lanceringen af skitsen til en ny vækstplan har der været blæst om regeringens udspil til en beskæftigelsesreform. Ikke mindst arbejdsgiverne i DA har været kritiske over for beskæftigelsesminister Mette Frederiksens (S) satsning på øget uddannelse af de ledige og en større rolle for a-kasserne. Med vækstplanen skal a-kasserne alligevel ikke overtage ansvaret for den aktive beskæftigelsesindsats i de første seks måneder af ledighedsperioden. Den opgave bliver nu hos jobcentrene, og allerede nu lyder der protester fra fagbevægelsen.
”Så droppede fagbevægelsen endnu en gang en af fagbevægelsens mærkesager,” skriver Dennis Kristensen på Twitter.
Topcheferne i landets virksomheder vil næppe mærke noget særligt til ændringen, men nok alligevel være tilfredse med et lille nederlag til fagbevægelsen. Derimod er beslutningen en moralsk sejr for DA, som har kæmpet i mod dele af udspillet til ny beskæftigelsesreform.
3. Momslettelse for hotelbranchen
Alene reaktionen fra DI’s topchef Karsten Dybvad viser, at den nye vækstplan har en slagside over mod industrien. Men hvis der er lidt opløftende nyt for andre dele af erhvervslivet er det aftalen om at indføre 100 momsafløftning for erhvervslivets hotelovernatninger. Nu er hoteludgifter en helt normalt udgift på linje med papir og kuglepenne for en virksomhed, og derfor lyder der forståelig jubel hos Dansk Erhverv og Horesta, som har kæmpet længe for at få indført 100 pct. momsafløftning.
4. Finansiering og vækst i mindre virksomheder
Et lidt overset element i den nye vækstplan er aftalen om at skaffe finansiering til mindre og virksomheder. Aftalen dækker over otte mindre og store initiativer, herunder en målrettet lempelse af udbyttebeskatningen. Forslaget betyder, at den effektive udbyttebeskatning af investeringer i unoterede aktier falder fra 22 pct. til 15 pct. Enigheden indebærer også, at der skal etableres en Vækstkapital II, at der skal nedsættes et erhvervsbeskatningsudvalg og at der oprettes en accelerationspulje til virksomheder med særskilt vækstpotentiale.
Der er ikke mange penge i udspillet fra regeringen, men retningen er klar, og afhængig af arbejdet i det kommende erhvervsbeskatningsudvalg måske et af elementerne i planen med størst betydning på lang sigt
5. Væk med brændeafgift
Vækstplan begraver endeligt den udskældte forsyningssikkerhedsafgift, som i folkemunde er gået under navnet brændeafgiften.
Tilbagerulningen af brændeafgiften indebærer en samlet lempelse af energiskatterne på 4,6 mia., som finansieres ved en forhøjelse af bundskatten med 0,28 pct. og en reduktion i den grønne check. Desuden peger regeringen i aftaleteksten på, at opgøret med forsyningssikkerhedsafgiften også vil spare virksomhederne for administrative byrder.
»Det er rigtig, at der er spørgsmål omkring forsyningssikkerhedsafgift, og der må jeg bare sige, at det er vores egen opfindelse, og det viste sig at være en ikke særlig god opfindelse,” siger Lars Løkke Rasmussen til Politiken.
Opgøret om brændeafgiften er en sejr over et skattemæssigt og bureaukratisk monster.
Den nye skitse for vækstplanen efterlader imidlertid også et stort spørgsmål.
Finansieringen af den nye vækstplan er ikke fremlagt. Rundt omkring i skitsen anes forskellige finansieringselementer, herunder forhøjelsen af bundskatten, udskydelse af havvindmølle parken Kriegers Flak, effektivisering af forsyningssektoren, effektiviseringer i beskæftigelsesindsatsen samt måske en tilpasning af de offentlige udgiftslofter i 2015-2018. Måske det offentlige underforbrug i de senere gemmer en lille pose penge til den nye vækst.
Seks ud af ti danske topchefer svarer i ny Greens Konjunkturmåling foretaget af Børsen, at regeringens første udspil til vækstplan var for lille til at gøre en forskel for dansk økonomi. Derfor giver det sig selv, at vurderingen af den nye skitse vil være bedre end vurderingen af regeringens oprindelige udspil.
Det er imidlertid lige så klart, at selv om lettelsen af energiskatterne er fordoblet i den endelige aftaleskitse, så er vækstplanen, ”Danmark helt ud af krisen”, ikke en plan, som ændrer retningen for dansk økonomi. Det erkender regeringen selv. Ifølge regeringen egen vurdering vil velstanden målt ved bnp være 7 mia. kr. højere i 2020 på grund af den nye vækstplan, og vil i bedste fald øge bnp-væksten med 0,1 pct. om året frem mod 2020. Ingen tør spekulere i jobeffekten, men den er lille.
Alligevel er erhvervslivets generelt tilfredse med udspillet. Små forbedringer er trods alt bedre end ingenting, og ikke mindst DI’s topchef Karsten mener, at der sket reelle forbedringer for de energitunge industrivirksomheder. Hos servicevirksomhederne i Dansk Erhverv er tilfredsheden mere behersket. Her er det en momslettelse for hotelovernatninger, som udløser jubel. Lidt er bedre end ingenting.
Her er et bud på de fem vigtigste elementer i skitsen til en ny vækstplan og jobreform, som nu skal forhandles plads i en serie af små og store politiske forhandlinger.
1. Lempelsen af PSO-afgifterne
Ambitionsniveauet for lettelserne af energiafgifterne har taget et stort hop, siden regeringen i starten af maj præsenterede sin vækstplan. Dengang lagde regeringen op til en lempelse af virksomhedernes PSO-omkostninger for 5,8 mia. kr. Nu skal PSO-omkostningerne lettes med 13,2 mia. kr., hvoraf lettelserne for virksomhederne løber op i 7,9 mia. kr.. En ekstra smørelse til virksomhederne på 2,1 mia. kr.
Netop lempelsen af PSO-omkostningerne er det område, hvor topchefernes i landets virksomheder har set mest positiv elementerne i vækstplanen, ifølge en helt ny konjunkturundersøgelse fra Greens Analyseinstitut. Godt hver fjerde af landets topchefer mener, at en lettelse af PSO-omkostninger vil have nogen eller stor betydning for virksomhederne.
Regeringen har smurt virksomhederne det rigtige sted.
2. Større rolle for a-kasser i beskæftigelsesreform droppet
Op til lanceringen af skitsen til en ny vækstplan har der været blæst om regeringens udspil til en beskæftigelsesreform. Ikke mindst arbejdsgiverne i DA har været kritiske over for beskæftigelsesminister Mette Frederiksens (S) satsning på øget uddannelse af de ledige og en større rolle for a-kasserne. Med vækstplanen skal a-kasserne alligevel ikke overtage ansvaret for den aktive beskæftigelsesindsats i de første seks måneder af ledighedsperioden. Den opgave bliver nu hos jobcentrene, og allerede nu lyder der protester fra fagbevægelsen.
”Så droppede fagbevægelsen endnu en gang en af fagbevægelsens mærkesager,” skriver Dennis Kristensen på Twitter.
Topcheferne i landets virksomheder vil næppe mærke noget særligt til ændringen, men nok alligevel være tilfredse med et lille nederlag til fagbevægelsen. Derimod er beslutningen en moralsk sejr for DA, som har kæmpet i mod dele af udspillet til ny beskæftigelsesreform.
3. Momslettelse for hotelbranchen
Alene reaktionen fra DI’s topchef Karsten Dybvad viser, at den nye vækstplan har en slagside over mod industrien. Men hvis der er lidt opløftende nyt for andre dele af erhvervslivet er det aftalen om at indføre 100 momsafløftning for erhvervslivets hotelovernatninger. Nu er hoteludgifter en helt normalt udgift på linje med papir og kuglepenne for en virksomhed, og derfor lyder der forståelig jubel hos Dansk Erhverv og Horesta, som har kæmpet længe for at få indført 100 pct. momsafløftning.
4. Finansiering og vækst i mindre virksomheder
Et lidt overset element i den nye vækstplan er aftalen om at skaffe finansiering til mindre og virksomheder. Aftalen dækker over otte mindre og store initiativer, herunder en målrettet lempelse af udbyttebeskatningen. Forslaget betyder, at den effektive udbyttebeskatning af investeringer i unoterede aktier falder fra 22 pct. til 15 pct. Enigheden indebærer også, at der skal etableres en Vækstkapital II, at der skal nedsættes et erhvervsbeskatningsudvalg og at der oprettes en accelerationspulje til virksomheder med særskilt vækstpotentiale.
Der er ikke mange penge i udspillet fra regeringen, men retningen er klar, og afhængig af arbejdet i det kommende erhvervsbeskatningsudvalg måske et af elementerne i planen med størst betydning på lang sigt
5. Væk med brændeafgift
Vækstplan begraver endeligt den udskældte forsyningssikkerhedsafgift, som i folkemunde er gået under navnet brændeafgiften.
Tilbagerulningen af brændeafgiften indebærer en samlet lempelse af energiskatterne på 4,6 mia., som finansieres ved en forhøjelse af bundskatten med 0,28 pct. og en reduktion i den grønne check. Desuden peger regeringen i aftaleteksten på, at opgøret med forsyningssikkerhedsafgiften også vil spare virksomhederne for administrative byrder.
»Det er rigtig, at der er spørgsmål omkring forsyningssikkerhedsafgift, og der må jeg bare sige, at det er vores egen opfindelse, og det viste sig at være en ikke særlig god opfindelse,” siger Lars Løkke Rasmussen til Politiken.
Opgøret om brændeafgiften er en sejr over et skattemæssigt og bureaukratisk monster.
Den nye skitse for vækstplanen efterlader imidlertid også et stort spørgsmål.
Finansieringen af den nye vækstplan er ikke fremlagt. Rundt omkring i skitsen anes forskellige finansieringselementer, herunder forhøjelsen af bundskatten, udskydelse af havvindmølle parken Kriegers Flak, effektivisering af forsyningssektoren, effektiviseringer i beskæftigelsesindsatsen samt måske en tilpasning af de offentlige udgiftslofter i 2015-2018. Måske det offentlige underforbrug i de senere gemmer en lille pose penge til den nye vækst.
