Et gebyr for at donere penge til velgørende organisationer vakte for et år siden opsigt. Dengang opkrævede betalingsgiganten Nets 4,32 kr. i gebyr hver gang Betalingsservice blev brugt til at overføre et fast beløb til organisationer som Unicef og Børns Vilkår.
Nu er prisen nede på 3 kr., men konkurrencen mangler fortsat. Problemet er, at Betalingsservice, der snart bliver solgt til kortgiganten Mastercard af Nets, fortsat sidder på 75 pct. af markedet for faste betalinger, påpegede Konkurrencerådet i en rapport sidste uge. Her anbefalede rådet samtidig, at myndighederne hjælper nye betalingstjenester i gang for at skabe mere konkurrence.
Erhvervsminister Simon Kollerup har meddelt Børsen, at rapporten ikke gav et fyldestgørende billede af værdikæden i Betalingsservice, og man vil invitere de øvrige partier til en politisk drøftelse af rapportens anbefalinger.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Imidlertid er der så stor forskel mellem den regulering og de forretningsbetingelser som Betalingsservice er underlagt, og de vilkår som mulige konkurrenter arbejder under, at regeringen bør starte med at justere reguleringen, hvis man reelt vil styrke konkurrencen indenfor konto-til-kontobetalinger og hjælpe de nye tredjeparters betalingsløsninger i gang, mener finansadvokat og ph.d. i finansiel regulering Michael Camphausen.
“Det er faktisk mere reguleringen end de tekniske forhold, der bevirker, at vi ikke har de nye innovative og konkurrencedygtige konto-til-konto betalingsløsninger herhjemme endnu,” siger Michael Camphausen, der er partner i Camphausen & Co,
Han mener, at indsatsen for bedre og mere konkurrence på betalinger bør starte med at skabe en “level playing field”, så kommende konkurrenter har samme vilkår som Betalingsservice:
“Hvis politikerne ikke indser dette og reagerer herpå, så er der nok lang udsigt til – om overhovedet nogen – at det for alvor bliver til noget,” fortsætter han med henvisning til ambitionerne bag EU´s betalingsdirektiv, der er designet til at øge konkurrencen på regningsbetalinger og på kortbetalinger ved onlinehandel,
Nye tredjeparts-betalingsløsninger skal leve op til krav om stærk kundeautentifikation, samtykkefornyelse, chargeback og anden regulering, der ikke gælder debiteringsløsninger som Betalingsservice.
Og samtidig er de nye spillere omfattet af dansk særregulering om fjernsalg, som også spænder ben for de nye betalingsløsninger i forbindelse med nethandel, understreger Michael Camphausen.
Set med forbrugernes øjne, er der meget lidt forskel på, om en regning bliver betalt gennem en fast regningsbetaling eller en tilbagevendende kreditkkorttransaktion.
Imidlertid falder Betalingsservice ind under en helt anden regulering.
Det skyldes, at kunden i en direct debit-løsning (direkte debitering, red.) giver betalingsselskabet fuldmagt til at aktivere betalinger, mens nyere løsninger, som for eksempel Mobilepay, skal sikre, at kunden altid har kontrol med sine betalingsløsninger, fordi de er omfattet af EU’s betalingsdirektiv, PSD2.
Betalingssamarbejdet P27, der har Danske Bank og Nordea i ejerkredsen, bad i forlængelse af Konkurrencerådets rapport, politikerne om at få Betalingsservice ind under betalingsdirektivet. Eller i det mindste få ensartede regler så der ikke er forskel på konkurrencevilkårene for den dominerende spiller på det danske betalingsmarked og alle andre udbydere.
Forskellen mellem de to typer regulering giver i dag Betalingsservice langt bedre muligheder for at opkræve gebyrer og fastholde kunderne end konkurrenterne har.
