Rettet 15.19 - Tidligere fremgik det, at et indsatsområde var at undersøge bankernes indtjening ved Betalingsservice. Det er rettet til omkostninger. Konkurrencerådet vurderer, at konkurrencen om automatiske regningsbetalinger kunne være skarpere. Det fremgår af analysen “Regningsbetaling – automatiske løsninger til betaling af regninger.”
I en pressemeddelelse skriver Konkurrencerådet, at stort set alle forbrugere i Danmark benytter sig af automatiske regningsbetalinger:
“Hvis der var effektiv konkurrence, kunne alle få glæde af, at priserne bliver presset ned, og af at udbyderne får større incitament til at udvikle nye løsninger,” siger Christian Schultz, der er formand for Konkurrencerådet i meddelelsen.
Han fortæller videre, at der er tegn på, at konkurrencen er relativt begrænset.
“Betalingsservice står for mere end 75 pct. af omsætningen inden for automatisk regningsbetaling, og løsningen udbydes af Nets i et samarbejde med bankerne, og ikke af banker i konkurrence med hinanden. Produktudbuddet er ikke helt så varieret, som det kunne være. Desuden har Nets og bankerne samlet set en relativ høj overskudsgrad ved Betalingsservice,” siger Christian Schultz i meddelelsen.
Betalingsgiganten Nets røg i efteråret ud i et politisk stormvejr efter at flere velgørenhedsorganisationer klagede over selskabets gebyrer på Betalingsservice. Konsekvensen blev, at erhvervsminister Simon Kollerup og Folketingets partier fik indført et forbud mod urimelige priser på Betalingsservice og bestilte den rapport, der er offentliggjort i dag om priser på betalinger.
Konkurrencerådet fremlægger tre anbefalinger og foreslå to indsatsområder i rapporten uden at konkludere på sagen om Nets' gebyrer.
Indsatsområderne omfatter, at myndighederne skal fokusere på at sikre konkurrencen ved udbud af ny infrastruktur til betalingsløsninger som f.eks. det nordiske samarbejde P27, mens man også vil undersøge bankernes omkostninger på Nets' Betalingsservice og andre betalingsløsninger.
Rådet anbefaler, at det undersøges om man kan sænke loftet over gebyrer ved kortbetalinger, der i dag ligger på 0,2-0,3 pct. ved betalinger med debit og kreditkort, og at mulighederne for at tredjeparts-aktører kan udbyde konkurrerende betalingsløsninger forbedres.
Endelig anbefaler man også, at uhensigtsmæssige loyalitetsvirkninger ved automatiske regningsbetalinger begrænses.
Det sker som en udløber af, at de velgørende organisationer, der klagede deres nødt til erhvervsministeren, har følt sig bundet til Betalingsservice, fordi man er bange for et stort frafald af bidragydere, hvis man skifter betalingsløsning.
Sidenhen blev regeringen enige med et bredt flertal i Folketinget om at lægge løsninger som Betalingsservice ind under paragraf 122 i betalingsloven. Det betød konkret at Betalingsservice blev omfattet af et forbud mod “urimelige priser og avancer”, og samtidig blev Konkurrencerådet bedt om at udarbejde en rapport.
Sagen startede i august sidste år. Her skrev en række velgørende organisationer et brev til erhvervsminister Simon Kollerup (S) og gjorde opmærksom på, at Nets tager 4,32 kr., hver gang man donerer et beløb til dem via Betalingsservice.
Ifølge Børns Vilkår, Unicef, Mødrehjælpen og Redbarnet betaler de i alt 9 mio. kr årligt i gebyrer til Nets for donationer opkrævet gennem Betalingsservice.
Ministeren påpegede i den forbindelse, at det skaber et tillidsproblem, hvis donorerne føler, at der går et for stort beløb til gebyrer.
Sidenhen sænkede Nets prisen for en transaktion til tre kr., men organisationerne ville stadig have det gratis.
“Jeg synes, at den eneste rigtig pris er nul kroner. Det er penge, som går til børn, og jeg synes, at virksomhederne bør tage et samfundsansvar,” sagde Ninna Thomsen, som er direktør i Mødrehjælpen, til Berlingske.
