Minusrenterne til privatkunderne kan sprede sig hurtigere end først antaget, efter at Arbejdernes Landsbank har annonceret, at de kan ramme kunderne til juni.
Det vurderer Nicholas Rohde, der er bankekspert og står bag firmaet Bankresearch.
“Der er sket meget i løbet af den seneste måned, og jeg tror godt, vi vil kunne se, at de negative renter har spredt sig til hele sektoren i løbet af en måned,” siger Nicholas Rohde.
banker har ifølge en optælling indført negative renter til privatkunder
Han henviser bl.a. til, at Danske Bank har annonceret, at privatkunder skal betale 0,75 pct., i rente, hvis de har mere end 1,5 mio. kr. stående på bankbogen.
Derudover har Jyske Bank og Sydbank på det seneste begge sænket grænsen for, hvornår privatkunderne skal hoste op for at have penge stående i banken, til 250.000 kr.
Sidste år steg indlånet i Arbejdernes Landsbank med 7 pct. Det viser ifølge bankeksperten, at kunderne har shoppet efter banker uden negative renter.
“Meldingen fra Arbejdernes Landsbank viser efter alt at dømme, at en del kunder aktivt har ledt efter steder, hvor de har kunne parkere deres penge uden at blive pålagt negative renter,” siger Nicholas Rohde.
“Vi vil kunne se, at de negative renter har spredt sig til hele sektoren
Nicholas Rohde, bankekspert, Bankresearch
Både han og aktieanalytiker i Jyske Bank, Anders Vollesen, har tidligere spået, at beløbsgrænsen kan rykke sig ned:
“Hvis centralbankerne ikke rykker sig meget de næste tre-seks måneder, så tror jeg også, kapløbet ned mod en grænse på 100.000 kr. begynder,” lød det fra Vollesen i januar.
Helt så langt ned vurderer Nicholas Rohde dog ikke, at beløbsgrænsen kommer:
“Jeg tror ikke, at vi kommer til at se grænsen rykke sig meget mere. Det bliver formentlig mellem 250.000 til 500.000 kr., der bliver normalen for Nemkonto-kunder.”
Ifølge Børsens optælling har 19 danske banker indført negative renter til privatkunder siden sommeren 2019.