ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Efter rekordoverskud: Her er Danske Banks nye mål

Med en egenkapitalforrentning på 13,6 pct. i 2017 har Danske Bank ikke bare nået sit mål, men også positioneret sig som en af de bedste banker i Norden. 

Derfor er tiden nu inde til en ny målsætning, der modsat tidligere er med en blødere formulering. 

Finans
Danske Bank med nyt rekordoverskud: Sender 19 mia til aktionærerne
"Fremover er det vores langsigtede ambition at være blandt de tre bedste nordiske banker målt på egenkapitalforrentning. Dette ambitiøse og relative mål imødekommer de konstante forandringer, vi opererer under, og vil gælde gennem hele konjunkturcyklussen," skriver Danske Banks adm. direktør, Thomas F. Borgen, og bestyrelsesformand Ole Andersen i fredagens årsrappport. 

I 2016 var Danske Banks egenkapitalforrentning på 13,1. Til sammenligning faldt rivalen Nordeas egenkapitalforrentning for 2017 til 9,5 pct. fra 11,5 pct. i 2016, mens SEBs egenkapitalforrentning sidste år var på 12,7 pct.

Forventer højere indtægter


Udover et nyt mål for egenkapitalforrentningen tager Danske Bank et kig på 2018 og sætter ord på forventningerne. 

For 2018 forventer storbanken et overskud på mellem 18 og 20 mia. kr. Danske Banks overskud efter skat for 2017 landede på 20,9 mia. kr. og var et nyt rekordoverskud.

Finans
Danske Bank afslører plan om spritnyt hovedsæde
"I 2018 vil vi fortsat eksekvere vores strategi og tilpasse os de forandringer, der sker i markedet primært som følge af den teknologiske udvikling og ændringerne i kundernes forventninger. Det vil vi gøre ved fortsat at investere i kundefokuserede produkter og løsninger i vores bestræbelser på at levere de bedste kundeoplevelser," skriver Thomas F. Borgen og Ole Andersen.

Banken forventer, at en af de vigtige indtægtsposter - nettorenteindtægterne - vil stige fra de nuværende 23,4 mia. kr., der er en stigning på 6 pct. sammenlignet med 2016.

"Nettorenteindtægterne forventes at ligge på et højere niveau end i 2017, primært som følge af et øget forretningsomfang," lyder det i regnskabet. 

På gebyrsiden forventer Danske Bank, at netto gebyrindtægterne fortsætter på samme niveau, der for 2017 var på 15,3 mia. kr. 

"Udviklingen vil dog afhænge af kundeaktiviteten," skriver Danske Bank og ser samtidig svagt stigende omkostninger i 2018.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis