Danske Bank-topchef Thomas F. Borgen sender 9,3 mia. kr. - eller 10 kr. pr. aktie - til bankens 257.000 aktionærer som udbytte ovenpå et stærkt årsregnskab.
"Dette svarer til 45 pct. af årets resultat efter skat. Vi har revideret vores udbyttepolitik og vil fremadrettet udbetale 40-60 pct. mod tidligere 40-50 pct.," skriver banken.
Derudover skal storbanken i 2018 købe aktier tilbage for 10 mia. kr., så den samlede udlodning bliver 19,3 mia. kr. - svarende til ca. 93 pct. af sidste års overskud.
Året før fik aktionærerne i Danske Bank 19 mia. kr. i udlodning, fordelt på 9 mia. kr. i udbytte og 10 mia. kr. i aktietilbagekøb. Det svarer til godt 95 pct. af 2016-resultatet.
Sidste år landede Danske Banks overskud efter skat på 20,9 mia. kr., mens analytikerne forventede et resultat på 20,3 mia. kr. Danske Bank har tidligere sagt, at banken selv forventede et overskud på mellem 19 og 21 mia. kr. i 2017, så regnskabet kommer ind i toppen af intervallet.
"Vi leverede et stærkt finansielt resultat for 2017," siger Thomas Borgen i en kommentar til regnskabet, hvor egenkapitalforrentningen var på 13,6 pct.
For 2018 forventer Danske Bank , at resultatet vil ligge på mellem 18 og 20 mia. kr.
Indtjeningsmotoren vokser
De vigtige nettorenteindtægter var på 23,4 mia. kr. sidste år mod 22 mia. kr. i 2016, mens gebyrindtægterne steg med 8 pct. til 15,3 mia. kr.
"Nettogebyrindtægterne var positivt påvirket af en stigning i kapital under forvaltning som følge af øget salg til kunder og stærke markeder samt høj kundeaktivitet, særligt hos Corporates & Institutions," forklarer banken.
Handelsindtægterne faldt med 9 pct. til 7,6 mia. kr., mens øvrige indtægter blev halveret til 1,6 mia. kr. – men i 2016 var der ekstraordinære indtægter fra salget af Visa Europe og Danmarks Skibskredit.
Danske Banks driftsomkostninger er uændret på 22,7 mia. kr., mens der var nettotilbageførsler af nedskrivninger på 873 mio. kr. i 2017:
”Kreditkvaliteten var høj som følge af højere ejendomspriser på de fleste geografiske markeder og bedre makroøkonomiske forhold.”
Møller Holding er største ejer
Danske Bank har en målsætning om at ligge på mellem 14 og 15 pct. i egentlig kernekapital, mens den er på 17,6 pct. ved indgangen til 2018.
Bankens nye udbyttepolitik siger, at mellem 40 og 60 pct. af årets overskud skal sendes tilbage til aktionærerne som udbytte.
"Udvidelsen af spændet vil give os fleksibilitet i forhold til udbyttebetalinger, samtidig med at vi stadig vil have mulighed for at sikre profitabel vækst og håndtere effekten af kommende regulering. Vi vil betale overskydende kapital tilbage til aktionærerne i det omfang, det er muligt, når vi har nået vores kapitalmål og udbetalt ordinært udbytte," skriver banken i årsregnskabet.
Mærsk-familiens holdingselskab A.P. Møller Holding er største aktionær i Danske Bank med godt 20 pct. af aktierne, mens den næststørste ejer er kapitalforvalteren Blackrock.
Undersøgelser i Estland
I løbet af året blev der stillet alvorlige spørgsmål ved begivenheder, der fandt sted i den nu afviklede ”non-resident”-portefølje i filialen i Estland i perioden fra 2007 til 2015, skriver Thomas Borgen og bestyrelsesformand Ole Andersen i regnskabet.
"Det tyder på, at filialen i Estland kan have været misbrugt til hvidvask. Både bestyrelsen og direktionen tager dette meget alvorligt. Derfor har vi i samarbejde med eksterne eksperter igangsat grundige undersøgelser af forholdene," skriver de.
"Dette svarer til 45 pct. af årets resultat efter skat. Vi har revideret vores udbyttepolitik og vil fremadrettet udbetale 40-60 pct. mod tidligere 40-50 pct.," skriver banken.
Derudover skal storbanken i 2018 købe aktier tilbage for 10 mia. kr., så den samlede udlodning bliver 19,3 mia. kr. - svarende til ca. 93 pct. af sidste års overskud.
Året før fik aktionærerne i Danske Bank 19 mia. kr. i udlodning, fordelt på 9 mia. kr. i udbytte og 10 mia. kr. i aktietilbagekøb. Det svarer til godt 95 pct. af 2016-resultatet.
Sidste år landede Danske Banks overskud efter skat på 20,9 mia. kr., mens analytikerne forventede et resultat på 20,3 mia. kr. Danske Bank har tidligere sagt, at banken selv forventede et overskud på mellem 19 og 21 mia. kr. i 2017, så regnskabet kommer ind i toppen af intervallet.
"Vi leverede et stærkt finansielt resultat for 2017," siger Thomas Borgen i en kommentar til regnskabet, hvor egenkapitalforrentningen var på 13,6 pct.
For 2018 forventer Danske Bank , at resultatet vil ligge på mellem 18 og 20 mia. kr.
Indtjeningsmotoren vokser
De vigtige nettorenteindtægter var på 23,4 mia. kr. sidste år mod 22 mia. kr. i 2016, mens gebyrindtægterne steg med 8 pct. til 15,3 mia. kr.
"Nettogebyrindtægterne var positivt påvirket af en stigning i kapital under forvaltning som følge af øget salg til kunder og stærke markeder samt høj kundeaktivitet, særligt hos Corporates & Institutions," forklarer banken.
Handelsindtægterne faldt med 9 pct. til 7,6 mia. kr., mens øvrige indtægter blev halveret til 1,6 mia. kr. – men i 2016 var der ekstraordinære indtægter fra salget af Visa Europe og Danmarks Skibskredit.
Danske Banks driftsomkostninger er uændret på 22,7 mia. kr., mens der var nettotilbageførsler af nedskrivninger på 873 mio. kr. i 2017:
”Kreditkvaliteten var høj som følge af højere ejendomspriser på de fleste geografiske markeder og bedre makroøkonomiske forhold.”
Møller Holding er største ejer
Danske Bank har en målsætning om at ligge på mellem 14 og 15 pct. i egentlig kernekapital, mens den er på 17,6 pct. ved indgangen til 2018.
Bankens nye udbyttepolitik siger, at mellem 40 og 60 pct. af årets overskud skal sendes tilbage til aktionærerne som udbytte.
"Udvidelsen af spændet vil give os fleksibilitet i forhold til udbyttebetalinger, samtidig med at vi stadig vil have mulighed for at sikre profitabel vækst og håndtere effekten af kommende regulering. Vi vil betale overskydende kapital tilbage til aktionærerne i det omfang, det er muligt, når vi har nået vores kapitalmål og udbetalt ordinært udbytte," skriver banken i årsregnskabet.
Mærsk-familiens holdingselskab A.P. Møller Holding er største aktionær i Danske Bank med godt 20 pct. af aktierne, mens den næststørste ejer er kapitalforvalteren Blackrock.
Undersøgelser i Estland
I løbet af året blev der stillet alvorlige spørgsmål ved begivenheder, der fandt sted i den nu afviklede ”non-resident”-portefølje i filialen i Estland i perioden fra 2007 til 2015, skriver Thomas Borgen og bestyrelsesformand Ole Andersen i regnskabet.
"Det tyder på, at filialen i Estland kan have været misbrugt til hvidvask. Både bestyrelsen og direktionen tager dette meget alvorligt. Derfor har vi i samarbejde med eksterne eksperter igangsat grundige undersøgelser af forholdene," skriver de.
