ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Danske Bank tjente 4,9 mia - opjusterer forventningerne til 2017

Danske Banks topchef Thomas Borgen præsenterer et overskud på 4,9 mia. kr. efter skat for tredje kvartal.

Det viser det netop offentliggjorte regnskab.

Analytikernes forventninger til tredje kvartal lå på 4,7 mia. kr., ifølge estimater indsamlet af Ritzau Estimates.

Finans
Storbank tror på ny opjustering fra Danske Bank
Forud for dagens regnskab havde Thomas Borgen ramt eller overgået forventningerne til resultatet 12 gange og kun måttet skuffe analytikerne fire gange siden han tiltrådte i september 2013.

Overskuddet i årets ni første måneder landede på knap 15,3 mia. kr., hvilket giver en egenkapitalforrentning på 13,3 pct.

"Årets første tre kvartaler var præget af god makroøkonomisk udvikling, høj kundeaktivitet og øget forretningsvolumen," siger Thomas Borgen i regnskabet.

Tror på højere overskud i 2017

I juli blev forventningerne til Danske Banks nettoresultat i 2017 hævet fra 17-19 mia. kr. til "i niveauet 18 til 20 mia. kr.". Flere analytikere har spekuleret i, at storbanken kunne komme med endnu en opjustering af 2017-forventningerne i forbindelse med tredjekvartalsregnskabet.

"Vi forventer en opgradering af nettoresultat-guidance til 19-21 mia. kr.," lød det fra Nordea Markets i en sektorrapport på nordiske banker inden regnskabssæsonen startede i oktober.

Nu siger Thomas Borgen, at "som følge af udviklingen i de første tre kvartaler opjusterer vi vores forventninger, så vi nu forventer et nettoresultat i niveauet 19 til 21 mia. kr. for 2017".

Ifølge estimater fra Ritzau Estimates tror analytikerne i gennemsnit på et overskud på 20 mia. kr. i 2017, hvilket vil være ny rekord.

Tilbagefører nedskrivninger

Nettorenteindtægterne på 6 mia. kr. i tredje kvartal er en lille tand bedre end forventet, mens nettogebyrindtægterne på 3,5 mia. kr. er ca. 100 mio. kr. under analytikernes estimater. Handelsindtægterne på knap 1,8 mia. kr. overrasker positivt.

Finans
Efter et halvt år: Danske Banks kæmpesats har tiltrukket 186 mio
Omkostningerne på 5,5 mia. kr. er på linje med forventningerne og ca. 5 pct. lavere end i andet kvartal. Omkostningsprocenten ligger på 47,5, viser regnskabet.

Siden udgangen af sidste år er udlånet steget med 2 pct., mens de samlede indlån er steget med 7 pct.

Thomas Borgen henviser til, at der generelt var "en god låne- og investeringsaktivitet på tværs af vores markeder".

"Nedskrivningerne lå fortsat på et lavt niveau, primært som følge af de lave renter og en solid kreditkvalitet. Samlet set bidrog det til, at vi leverede et godt resultat for perioden," siger Thomas Borgen, som haft nettotilbageførsler af nedskrivninger på udlån på 632 mio. kr. hidtil i år.

Siden nytår er Danske Banks aktiekurs steget med godt 13 pct. på Nasdaq i København.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis